20
G. A. HAGEMANNS KOLLEGIESAMFUND
Tanken var god nok, men den økonomiske Side af Sagen lagde des
værre Hindringer i Vejen for dens Gennemførelse. Her ligger imidlertid
en Opgave for Kollegiesamfundet, som dette bør tage op, naar det selv er
blevet noget større og Priserne forhaabentlig noget mindre.
I den forløbne Tid er Medlemstallet stadig voxet, saaledes at der nu
er ca. 140 Medlemmer, deriblandt som livsvarigt Medlem Fru Hassel-
balch, f. Hagemann.
Lørdag den 12. Oktober 1918 afholdtes Samfundets første Sammen
komst, der formede sig som en særdeles vellykket Stiftelsesfest med
ca. 100 Deltagere. Pladsforholdene paa Kollegiet umuliggjorde desværre,
at alle Deltagerne kunde have Damer med, saaledes at det smukke Køn
kun kunde repræsenteres af Kollegiets egne Damer og de gamle A lum
ners Hustruer — den sidste Kategori blev dog liberalt udstrakt til ogsaa
at omfatte »Forloveder«.
Festens materielle Nydelser maatte jo - trods Extrabetaling for Del
tagelse i Middagen — i nogen Grad være præget af Dyrtiden. Stemningen
ved Middagen blev dog ganske løftet, hvilket vistnok skyldtes, at et større
Kvantum Madeira, der var bestemt til senere Forfriskninger, paa en ube
gribelig Maade fandt Vej til en Del tørstige Sjæle allerede under Middagen.
Var Middagen saaledes noget mere spartansk end de 12 Retter Mad
med indlagt Massageafdeling, som en fjern Fortid kunde berette om, var
til Gengæld de aandelige Nydelser af saa meget des mere ophøjet Art.
Kollegiets fremragende Tusindkunstnere havde i flere Dage — med
Sorg naturligvis — lagt Studierne paa Hylden og havde i Festsalen frem-
tryllet en veritabel Cabaretscene med Fortæppe, Rampelys, Lysbilleder og
alt, hvad dertil hører. Alle Kollegiets grønne Divantæpper var expro-
prierede til Fordel for det almene Vel.
Cabaretten var, som Programmet ganske rigtigt angav, fuldkommen ind
holdsløs eller maaske snarere »traadløs«. Men den gik over Scenen med
et Humør og et Væld af muntre improviserede Indfald, saa at der strax
blev den rette Kontakt mellem de optrædende og Publikum.
Cabarettens Forhistorie var den sædvanlige, at der en hel Maaned i
Forvejen var nedsat en »Revykommission«, som naturligvis ikke fik produ
ceret noget før et Par Dage før Festen. Prøver var der derfor ikke meget
Tid til. For at gøre Situationen endnu værre, fik den udmærkede »Musik
dirigent« — stud. polyt. Ebert— spansk Syge nogle Dage før Festen. Den
med mange andre Hverv bebyrdede Formand maatte derfor i sidste Øjeblik
ogsaa overtage Orkestret.
Som bekendt arbejder Gejsten imidlertid bedst under Højtryk, og med
halvanden mislykket Prøve lykkedes det altsaa alligevel at faa et godt Re
sultat, takket være særlig D ’Hrr. Møller-Nielsens og Frederik Dalgaards
sprælske og letbenede Muse.
Efter Forestillingen lykkedes det yderligere at faa arrangeret en lille
Dans, hvor Damerne var i saa absolut Mindretal, at flere af dem blev
alvorlig overanstrengte.
Festen sluttede sent, og Foreningens energiske, allestedsnærværende og
altudførende Kasserer Aage Dalgaard kunde, inden han efter flere Døgns
Mangel paa Søvn hensank i Morphei Arme, med Tilfredshed konstatere, at
Pengekassen dog ikke var helt tom, naar alt var betalt.
Nu sker der næppe noget i Kollegiesamfundet før i Marts Maaned
1919, naar vi skal afholde vor første ordinære Generalforsamling, med
mindre der da forinden skulde blive afholdt extraordinær Generalforsam
ling for at afsætte Bestyrelsen. Sligt er jo hændt før i Kollegiets Historie.
C.
J U U L .