223 / 234
208
januar 1840, skal i denne have udtalt (
E
.
Ingerslev
siger »forsigtigt«): »Næppe tør vi regne det kirur
giske akademis oprettelse som en til fædrelandets
tarv sigtende foranstaltning, mon til videnskabens?«
Man kommer uvilkaarlig til at tænke paa, hvorledes
Tode
havde rost
Kølpin
for ved indvielsen af akade
miets bygning ikke at have hentydet til striden
mellem kirurger og medicinere.
En anden, der har udtalt sig stærkt mod
akademiet, er
J. H. Lorck,
der i sin morsomme
bog »75 aar« fortæller, at han havde »set sig gal«
paa akademiet. Man skal nu ikke lægge alt for stor
Vægt paa denne fremstilling, for
Lorck
var maaske
ikke saa vel anskreven paa akademiet. Han var
en for musik, teater, studenterliv og journalistik
meget interesseret mand, men sine studier drev han
ikke meget ivrigt. Han var 10 (!) aar om at faa
en temmelig daarlig anden karakter.
Det er meget vanskeligt at fælde en retfærdig
dom, og en objektiv dom er umulig, man har ikke
anden udvej end at anstille sammenligninger, og
den sammenligning, der tilbyder sig, er med fakul
tetet. Her kan man ikke være i tv iv l om, at fakul
tetet som undervisningsanstalt stod meget lavt,
langt under akademiet, og da fakultetet efterhaan-
den fik bedre lærere, var det akademiets foragtede
elever, man maatte ty til. Dette fremhæver akade
miet gang paa gang og med rette. De bedste lærere
ved Københavns og Kristianias universiteter og til
dels ved Kiels var elever fra akademiet. Naar dette
er tilfældet, synes det ikke nødvendigt at strides
om, hvorvidt der kunde udgaa videnskabsmænd fra
akademiet. Akademiets opgave var at uddanne
praktiske læger, men det viste sig, at det tillige
uddannede saa at sige alle de videnskabelige læger,
der fandtes i landet.