Previous Page  218 / 234 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 218 / 234 Next Page
Page Background

203

Allerede faa dage efter afgik sagen til kancelliet

med bemærkning »at ej alene aldeles overvejende

grunde, som ogsaa af fakultetet er bemærket, synes

at tale for en sammenslutning af begge læreanstal­

ter til et fælles lægevidenskabeligt fakultet under

universitetet, og at de grunde, som herimod af

akademiets professorer er opstillede, synes at være

af mindre vægt, men at ogsaa de vanskeligheder,

som det medicinske fakultet har troet at finde ved

udførelsen for øjeblikket af bemeldte sammensmelt­

ning, næppe er af den beskaffenhed, at de burde

forhindre planens udførelse«.

Naar akademiet havde afbrudt forhandlingerne

med fakultetet, var det, fordi man havde faaet den

tanke, at man burde forlange, at der oprettedes et

særligt kirurgisk fakultet ved siden af det medi­

cinske, og dette gik dets forslag ud paa. Det

protesterede paa det bestemteste mod at blive lagt

under direktionen, hvis det ikke kom til at ind­

træde i universitetet, medens det fandt en ind­

lemmelse i universitetet for mulig og hensigts­

mæssig, men som sagt som et særligt fakultet.

Kancelliets majoritet, ledet af

Ørsted,

holdt

med direktionen, medens minoriteten med

Stemann

som fører holdt med akademiet, og der gøres ud­

førligt rede for de forskellige standpunkter.

Direktionen var ikke sen med at nedlægge sin

forestilling, hvori der gøres rede for alt, hvad der

vedrører sagen, deriblandt ogsaa en erklæring, som

man indhentede fra konsistorium med hensyn til

fællesfakultetets repræsentation deri. Samme dag

faldt den kgl. resolution af 17. december 1841,

hvori bifaldes:

»

1

) at det nuværende kgl. kirurgiske akademi

ophæves som særskilt læreanstalt og indlemmes fra

1. januar 1842 af i universitetet, saaledes at