218 / 234
203
Allerede faa dage efter afgik sagen til kancelliet
med bemærkning »at ej alene aldeles overvejende
grunde, som ogsaa af fakultetet er bemærket, synes
at tale for en sammenslutning af begge læreanstal
ter til et fælles lægevidenskabeligt fakultet under
universitetet, og at de grunde, som herimod af
akademiets professorer er opstillede, synes at være
af mindre vægt, men at ogsaa de vanskeligheder,
som det medicinske fakultet har troet at finde ved
udførelsen for øjeblikket af bemeldte sammensmelt
ning, næppe er af den beskaffenhed, at de burde
forhindre planens udførelse«.
Naar akademiet havde afbrudt forhandlingerne
med fakultetet, var det, fordi man havde faaet den
tanke, at man burde forlange, at der oprettedes et
særligt kirurgisk fakultet ved siden af det medi
cinske, og dette gik dets forslag ud paa. Det
protesterede paa det bestemteste mod at blive lagt
under direktionen, hvis det ikke kom til at ind
træde i universitetet, medens det fandt en ind
lemmelse i universitetet for mulig og hensigts
mæssig, men som sagt som et særligt fakultet.
Kancelliets majoritet, ledet af
Ørsted,
holdt
med direktionen, medens minoriteten med
Stemann
som fører holdt med akademiet, og der gøres ud
førligt rede for de forskellige standpunkter.
Direktionen var ikke sen med at nedlægge sin
forestilling, hvori der gøres rede for alt, hvad der
vedrører sagen, deriblandt ogsaa en erklæring, som
man indhentede fra konsistorium med hensyn til
fællesfakultetets repræsentation deri. Samme dag
faldt den kgl. resolution af 17. december 1841,
hvori bifaldes:
»
1
) at det nuværende kgl. kirurgiske akademi
ophæves som særskilt læreanstalt og indlemmes fra
1. januar 1842 af i universitetet, saaledes at