222 / 234
207
professor har kunnet give en saadan attest, tilmed
da antallet af tilhørere ved de medicinske profes
sorers forelæsninger ikke var mere end 4 til 5.
Man antog ogsaa ved akademiet studerende uden
nogensomhelst kontrol, men det laa i, at forelæs
ningerne var offentlige for alle, og man sigtede
derfor ikke og kunde vel næppe gøre det. Naar
Bang
saaledes har fortalt1), at kongen engang
under et af de besøg, hvorved
Bang
søgte at stemme
kongen for en forening af akademiet med fakultetet,
leende havde sagt, at det var ham bekendt, at der
ved akademiet studerede to underofficerer, som var
jagne bort fra armeen, fordi de ikke alene drak,
men endogsaa havde stjaalet lommeure, saa havde
akademiet næppe hjemmel til at vise saadanne
mennesker bort.
I Ugeskrift for læger 1876 har stabslæge
Djø-
nip
i nogle artikler givet en oversigt over akade
miets historie, hvor han selv havde været reserve
kirurg, og han fremhæver gentagne gange, at under
visningen i anatomi, kirurgi og operationer var
langt fyldigere end ved det lægevidenskabelige
fakultet efter sammensmeltningen, og skønt han
selv, som vi har set, var saa ivrig for denne, at
han uagtet han var reservekirurg ved akademiet,
var medunderskriver af Filiatriens andragende, har
han kun anerkendende ord om den gamle lære
anstalt. Men
Djørups
opfattelse var ikke saa almin
delig. Der var oparbejdet en stemning imod den
uvidenskabelige læreanstalt, en fanatisk tro paa,
at kun studenter duede til noget, og denne tro er
næret paa forskellig maade.
Bang,
der som rektor
holdt mindetale over Frederik den Sjette 28.
1) Kfr. Bibi. f. læger 1878, s. 169.