217 / 234
202
foreningsideen i dens højere og mere heldvarslende
betydning«.
,
I det meget omtalte udkast til fællesvotum
nævner fakultetet de momenter, der gør, at det ikke
kan tilraade en sammensmeltning med det samme.
Disse er: de ældre lærere ved akademiet kan hver
ken antages at ville eller kunne overtage de dem
aldeles uvante fakultetsforpligtelser, en fuldkom
men sammensmeltning kan ikke gennemføres med
de nuværende lærerkræfter, idet en ny fagfordeling
forudsætter nye kræfter ved anstalterne. Dernæst
bør akademiets forhold til hertugdømmerne først
ordnes paa anden maade. Da dertil kommer, at et
fællesfakultets oprettelse vilde fordre nye penge
ofre, hvortil øjeblikket ikke er gunstigt, saa mener
fakultetet, hellere end for øjeblikket at tilraade
den fuldstændige forening til et fællesfakultet, at
burde foreslaa som nærmeste skridt dertil akade
miets henlæggelse under universitetsdirektionens
overbestyrelse, medens iøvrigt læreanstalternes ind
byrdes forhold indtil videre forbliver uforandret.
Den øvrige del af udkastet er af mindre interesse i
denne sammenhæng.
Saa snart direktionen fik svaret, var man fuld
stændig enig om, at man ikke maatte vente paa
kancelliets svar med akademiets erklæring, thi,
siger
Jens Olaus Hansen,
»det er let muligt, jeg
kunde næsten sige sandsynligt, at kancelliet paa
sin side kunde falde paa at vente efter, at vi skulde
sende fakultetets betænkning, og paa den maade
vilde da sagen gaa i staa«. Han er ikke i tvivl om,
at man maa have en fuldstændig forening.
Koldernp
Rosenvinge
er enig heri og mener, at sagen maaske
nu saa meget lettere kan ordnes, fordi
Fenger
søger
sin afsked.
Engelstoft
mener det samme.