170 / 646
Caroline Walter og Ferdinand Lindgreen.
161
henskyde dem under, saa kan de foretage dem, hvad
for godt synes, og skønt af Direktionen for Komedierne
dens pro Memoria erfares, at den ikke har nogen Del
heri, erfares det dog tillige, at Betjentene egenmægtig
har foretaget sig alt dette. Skønt man nu vel ved, hvad
Myndighed man skulde bruge for at tvinge disse Per
soner til at møde for os, har vi dog ikke villet foretage
videre end herved allerunderdanigst at forestille dette,
paa det Ds. Maj. om de Tid efter anden forefaldende
Uordner kan vorde underrettet, og skal vi allerunder
danigst henstille, om den af Supplikantinden ansøgte
Undersøgning maatte allernaadigst blive befalet og der
efter blive anlagt Sag mod alle rette vedkommende til
endelig Doms Erhvervelse, paa det Publikum kunde faa
Satisfaktion og de, som i denne Omgang maatte befindes
at have handlet mod Ds. Majs. Lov, vedbørligen blive
ansete«.
Derefter hører man intet mere om Sagen. Thi vel
anmodede Magistraten Kancelliet i Skrivelse af 27. Okt.
om at give den Underretning, om der var faldet Re
solution i Sagen, da Magistraten hidtil intet havde
hørt. Men der kom aldrig Svar. Af Kancelliets Proto
kol i Rigsarkivet, i hvilken Sagen findes kort refereret,
ses nemlig, at Kancelliet straks efter at have modtaget
Magistratens Erklæring sendte denne med Ansøgningen
til Teaterdirektionens Betænkning, og der er de rimelig
vis bievne liggende og er brændte med Teatrets Arkiv
paa Christiansborg i 1794, ogsaa de fire Attester, af
hvilke, navnlig af Officersattesterne, man vistnok kunde
have ventet vigtige Oplysninger om Familien.
At den saaledes kom til at høre til de henlagte
Sager, vilde være nogenlunde forstaaeligt, hvis man
kunde stole paa Overskou (III S. 38), thi da var den
allerede i August Maaned paa en Maade praktisk af
gjort, idet Caroline Halle da havde holdt Bryllup —
li