167 / 646
158
Caroline Walter og Ferdinand Lindgreen.
nem Kancelliet sin Supplik til Kongen, hvori hun for
uden at klage over, at Datteren paa den af hende frem
stillede Maade var blevet berøvet hende, tillige bad om,
at der maatte blive nedlagt Forbud mod Datterens Ægte
skab med
Holberg.
Denne Ansøgning findes ikke mere
(som det omtales senere, er den gaaet tabt ved Teater
arkivets Brand), men Indholdet kendes af hendes sam
tidige Indberetning til Magistraten. Hun har for Maje
stæten, siger hun, foredraget, »at der spindes et nyt
Anslag, at Sr.
Holberg
skal ægte min Datter«, og hun
har derfor bedt om et allernaadigst Forbud mod dette
Ægteskab, da det er ulovligt. »Jeg har søgt at ville
tale med mit Barn paa Gaden, men er bleven truet paa
offentlig Gade med Arrest og at afprygles af Matroser«.
Hun beder nu, om Magistraten vil sende Bud til Hr.
Knudsen, og at der, indtil den kgl. Besolution kommer,
»maa ham paalægges at være ansvarlig for dette mellem
min Datter og Sr. Holberg sammensnoede Ægteskab . . . .
Jeg er i det Haab, at Ds. Exe. og samtlige naadige
Herrer Magistratens Magt og Myndighed udi alt, hvad
som er efter Guds og Kongens Love, overgaar Sr.
Hol
bergs
og Sekretær
Lassens
og Inspektør
Hvass’
og flere
ligesindedes Selvraadighed, som synes at være paa det
højeste Trin. Forventendes desaarsag en hastig Assi
stange og endelig Besolution« osv.
Der blev nu atter korresponderet mellem Magistraten
og Direktionen — disse Skrivelser er dog gaaede tabte
—, og Besultatet blev et Møde paa Raadstuen, hvor
Sekretær Lassen og Madam Lindgreen var til Stede,
og ved hvilken Lejlighed der til Madammens store Fo r
argelse blev fordret, at hun skulde føre Vidner til Bevis
for Rigtigheden af sin Fremstilling af Bortførelsesscenen
og hendes Optræden over for Datteren.
Men Vidnesbyrdene kom dog i en Skrivelse til Ma
gistraten af 25. Juli, der begynder saaledes: »Mindst