168 / 646
Caroline Walter og Ferdinand Lindgreen.
159
havde jeg ventet at opleve den Dag, da en Moder skulde
gøre Regnskab for sine Samtaler og Omgang med sine
Børn. Men siden den Dag er oprunden, at der saa op-
staar ublu Personer og opdigter for en ganske højlovlig
Magistrat saadan ublu Usandfærdigheder, hvilke selv
maa krænke mig som en kærlig og øm Moder mod
mine Børn. Siden det da efter Hr.
Lassens
ublu Fore
givende er mig befalet at gøre Rede for min Opførsel
mod min Datter og samme at bevise, endskønt det
burde Hr. Lassen at bevise sin mod mig gjorte ublu
Beskyldning, saa har jeg da hensamlet de Vidner, som
har været nærværende, hvoraf naadigst vil erfares, at
jeg med min Datter Caroline har levet en kærlig Om
gang, indtil hun blev bekendt med Sr.
Holberg,
der
skammelig har forført hende«. Vidnerne er to Piger,
der havde tjent hende, og hvoraf den ene er Amme for
et lidet Drengebarn1), og Søsteren, den ovennævnte
Madam Petersen i Trompetergangen. »Jeg kan ikke
tro, at nogen i Tyrkiet turde understaa sig at udøve en
saadan Gerning, og endda tør disse Personer understaa
sig for en højlovlig Magistrat at fremsætte en Løgn for
at sætte mig en Skamplet paa for at smykke deres ublu
Foretagende«. Tilsidst vedlægger hun to Officersattester,
»som viser, at det af Hr. Lassen for højædle Magistraten
sidstanførte om min Person er aabenbar Usandfærdig
hed«. Hun paastaar, at Hensigten i det hele har været
at forføre Datteren for at leve sammen med hende, saa-
længe hun havde noget, og at Datteren ikke kan nægte,
at det er Holberg, der har faaet hende til at opdigte
alt det ufordelagtige om hende, og hun forlanger, at
Lassen skal bevise sine ærerørige Beskyldninger. For
øvrigt siger hun, at hun vil glemme alt og tilgive den
hele »Passage«, naar blot Datteren vil vende hjem;
*) Det er ganske sikkert Skuespilleren Ferdinand Lindgreen.