179 / 646
170
Bidrag til Københavns Topografi.
pografi, men de ere, som en Undersøgelse af Jo rdbunds
forholdene har vist, ganske fejlagtige.
Den største af de tre Søer, den nu tilfyldte L e rsø ,
havde i ældre Tid to Afløb; det nordlige, R o sbæ k , der
løb til Sundet ved Gamle Vartov, er vel kendt til vore
Dage, og dets i Tidens Løb lidet brugte Navn er nu
atter bragt frem til Offentligheden som Betegnelse for
den tæt ved Bækken liggende Rosbæks Vej. Det sydlige
Afløb, der passerede Nørrebrogade ved Hyltebroen ved
Løgten, dannede den egentlige L a d e g a a r d s a a , som
løb igennem den i ældre Tid meget mosede og vandrige
B isp een g, hvor der er meget dybt gennem Tørven til
fast Bund. Det var først i 1813, da de to Aaløb be
grænsedes med Grøfter paa begge Sider til Optagelse af
Overfladevand, at Bispeengen blev tørlagt. Lersøen om
gaves med lignende Dæmninger og oprensedes i 18151).
E m d r u p Sø nævnes først langt ned i Tiden. Den
har sit Tilløb fra Utterslev Mose og Gentofte Sø. Det
er muligt, at den vestlige Del af Søen er naturlig; men
i det væsentlige skyldes dens nuværende Form den Op-
stemning, som Landevejsdæmningen h a r frembragt, og
som i det m indste maa føres tilbage til Frederik II’s Tid.
Søens naturlige Afløb førte, som den endnu bevarede Grøft
viser, Vandet videre til Rosbæk. Desuden fandtes der tid
ligt et gravet Afløb til Lersøen, som, saavidt mig be
kendt, første Gang er vist paa et Kort fra ca. 16582); dette
sidste Afløb er vistnok uddybet ca. 1685 for at drive en
Vandmølle ved den Gaard, der nu hedder Møllegaarden3).
D am h u s s ø e n skyldes helt og holdent Opstemning
af H a r r e s t r u p Aa, hvis gamle Leje endnu ses tydelig
i den syd for Søens Midte løbende Grøft. Søens gamle
Navn, L a n g v a d s d am , stammer netop fra den lange Vej*) Kort i Ingeniørkorpsets Tegnearkiv I—4-4ln ed paaskreven Text.
a) Facies Hafniæ, Kgl. Bibi. Historiske Kort.
8) Both Kjøbenhavn p. 265.