180 / 646
Bidrag til Københavns Topografi.
171
dæmning, »den la n g e Vase«, som bevirkede Opstem-
ningen. Den Omstændighed, at Navnet paa Søen, da
det første Gang omtales i de bevarede Dokumenter fra
Frederik I I ’s Tid, allerede har faaet den ændrede Form
Langvadsdam i Stedet for Langevasedam, kunde inaaske
tyde paa, at »Vasens« Anlæg maa føres langt længere til
bage i Tiden.
Da Søen er en kunstig Opstemning,
følger deraf, at ogsaa G r ø n d a ls a a e n er frembragt ved
Kunst, efter at Opstemningen i Søen havde naaet en
passende Højde. Opstemningen kan ikke være foretaget
af Hensyn til Passagen over Aaen, thi næsten alle de
gamle Beretninger tale om, hvor vanskeligt det var at
holde Vejdæmningen vedlige. Det ligger da nær at an
tage, at Hensigten med Opstemningen netop har været at
lede Vandet gennem den Lavning, hvor nu G r ø n d a ls
a a e n løber, ind til Ladegaardsaaen og gennem denne
videre til København. Grøndalsaaen omtales første Gang
i Christian IV’s og Frederik I II ’s Tid i Beretninger om
Vandsyn og
0111
Sluse- og Mølleanlæg ved Kalthuset,
det senere Grøndal; men det er ikke urimeligt, at selve
Aaløbet ligesom Damhussøen er af langt ældre Oprindelse,
maaske samtidigt med de i det følgende omtalte ældste
Dæmningsanlæg ved Bulowsvej og i Peblingedæmningen.
i. Ladegaardsaaen.
Naar man undersøger L a d e g a a r d s a a e n s Løb fra
B isp een gen til Søerne, vil man finde, at det oprinde
lige Terrain danner en S æ n k n in g , som udvider sig
tragtformet ud imod Søerne, saaledes at Tragtens Aab-
ning strækker sig fra Korsgade omtrent til Gamle Konge
vej. I Sænkningen, der oprindelig var Eng, ligger to
langstrakte, aasformede B a k k e r . Den vestligste af disse,
som ligger vest for Sammenstødet mellem Borups Allé
og Stefansgade, har været ret uberørt af Opfyldning ind
til vore Dage og viser sig tydeligt bl. a. paa General-
12
*