218 / 646
Bidrag til Københavns Topografi.
209
s a lo n s T id , men dette samme Gadenet havde allerede
den Gang i en lang Aarrække dannet L a n d s b y e n s Veje,
og det er blevet bevaret fuldstændig uforandret indtil
Frederiksberggades Anlæg efter ildebranden i 1728, del
vis endogsaa til vore Dage.
Før Absalons Tid strakte Landsbyen sig altsaa om
trent fra Studiestræde til Lavendelstræde og fra Vester-
voldgade til Gammel Torv, idet dog en Del af Terrainet
mellem Volden og Larsbjørnsstræde var ubebygget.
Landsbyens Forbindelse til Oplandet var N ø r r e g a d e
og V e s te r g a d e ; dens Havn laa i K a t te s u n d e t, hvor
til den Gade førte, som senere fik Havnens Navn.
Naar man fra denne Bydel vilde begive sig til den
anden omkring N ik o la j K irk e , som havde B jø rn e -
b r o g a d e (Købmagergade) som Hovedvej til Oplandet,
gik Vejen ad den Del af Skindergade, der indtil vore
Dage hed K læ d e b o d e r n e , og derefter ad T y s k e -
m a n n e g a d e (nu Skovbogade og Vimmelskaftet).
Her kender man jo Stenvejen i Vimmelskaftets
Forlængelse, A m a g e rto rv , men ikke den øvrige Del
af Vejen.
Sandsynligvis findes den, da jeg jo har
kunnet paavise den i den anden Del af Skindergade,
der fører fra Skovbogade mod Øst.
Det er endnu den Dag i Dag paafaldende, saa faa
Tværforbindelser der findes mellem de to Hovedgader,
Nørregade og Købmagergade. Dette tyder paa, at Be
byggelsen af dette Kvarter længe har været lidet inten
siv, og at Gaderne langt ned i Tiden have haft Karakter
af Veje. Det er rimeligt, at Skindergade helt igennem
tilhører Stenvejenes Periode, S to re K a n n i k e s t ræ d e
har derimod ved gentagne Undersøgelser vist sig at
være anlagt efter Murstenenes Indførelse og som Jo rd
vej. Det samme gælder om Krystalgades Forgænger,
» S træ d e t b ag S jæ lla n d s B is k o p s G aa rd« , der er
delvis bevaret til vore Dage i en Strimmel »Frijord«