221 / 646
212
Bidrag til Københavns Topografi.
nordlige Halvdel af Gaden er den yngste. Gaden er,
formentlig i det 17de Aarhundrede, udvidet ind over
Grundene paa Nordsiden. Det faste Ler laa her i Kote
8,4. I
Muldlaget sad en Stub af et Frugttræ,
atskaaret
omtrent i Kote 10,4, og i samme Højde laa Overfladen
af et 0,7 Fod tykt Lerlag (Vejbane eller Lergulv?). Det
ældste Brosandlag var 0,5 Fod tykt, og dets Overflade
laa i Kote 13,2. Det maa være senere Undersøgelser
forbeholdt at konstatere Beskaffenheden af den ældste
Vejbane i Gadens sydlige Halvdel.
Strandstenslaget paa A m a g e rto rv , konstateret af
Fritz og ved Anlæget af den underjordiske Nødtørfts-
anstalt, har jeg tidligere om ta lt1). Jeg vil her kun pege
paa, at det efter disse Fund at dømme synes, som om
Strandstenslaget strækker sig over hele Amagertorvs
Bredde. Torvets Tilværelse kan da i det mindste føres
tilbage til Strand stens vej enes Anlægstid, altsaa til Absa
lons; og det ligger i saa Fald nær at identificere
dette Torv ved Østergades Begyndelse med det »østlige
Torv«,
forum orientale,
som omtales i et Bytingsvidne
af 13922).
Naar man ser paa Torvets Beliggenhed ved Sam
menstødet mellem B j ø r n e b r o g a d e (Købmagergade), som
kommer fra Byens nordlige Opland paa Sjælland, F æ rg e
b r o s træ d e (Højbroplads’ Østside), der førte til Færge
stedet til Amager, Ty sk em an n eg a d e (Vimmelskaftet),
som var Hovedvejen fra Byen ved St. Clemens og det
vestlige Opland (Valby, Solbjerg o. s. v.), og Ø s te r
g ad e , den store Algade3), der førte til Fogedgaarden
Østergaard og videre til St. Annæ Bro, Færgestedet til
Skaane, ligger det nær at tænke sig dette Knudepunkt
’) Hist. Medd. om Kbh. I p. 436, jfr. II p. 60, 61.
2) K. D. I p. 128—29.
s) K. D. II p. 116— 17.