Bidrag til Københavns Topografi.
217
der hyppigt Murstensskærver i Strandstensvejene; under
dem har jeg kun fundet de tre hele uformurede Mursten
nedæltede i Muldlaget i Studiestræde. Dette viser ikke
alene, at Strandstensvejene ere samtidige med Mur
stenenes Indførelse, altsaa fra Absalons Tid, men ogsaa,
at det sammenhængende murstensfrie Lag ved St. Cle-
mens—Vestergade er ældre, thi paa flere Steder har jeg
paavist, at Strandstensvejene ere anlagte ovenpaa dette
Lag. I Modsætning til Professor Olrik vil jeg hævde,
at Fundforholdene netop vise, at Murstenene allerede
fra Absalons Tid meget hurtig spredte sig over Byen.
Dels fremgaar dette af selve Strandstensvejene, dels er
det et Faktum , at der overalt i den gamle By udenfor
det før nævnte udstrakte, men skarpt afgrænsede mur
stensfrie Kulturlag findes talrige Murbrokker i alle Fyld
lag lige til den naturlige Muld, ja almindeligvis ogsaa i
denne.
Jeg vil endvidere hævde, at det ved fortsatte Under
søgelser ikke alene vil være muligt at konstatere Om
fanget af den før-absaloniske Bebyggelse og ved Hjælp
af Stenvejene kortlægge Absalonsbyens Gadenet, men
endogsaa adskillige af Facadelinierne og Ejendoms
grænserne, thi mange af disse kunne hyppigt spores ufor
andrede ned igennem Fyldlagene lige til den ældste Tid.
Blandt andre Forhold, som man i Fremtiden kan
vente at faa Klarhed over, vil jeg navnlig fremhæve den
a b s a l o n i s k e B e fæ s tn in g af Byen, idet man ved Hjælp
af den sienlagte Voldgade allerede nu bestemt tør fastslaa,
at den ældste Vold er bleven bevaret omtrent uforandret
som en Kærne i Byvolden lige indtil Christian IV’s Be
fæstningsarbejder i 40-Aarene af det 17. Aarhundrede,
langs Nørrevold endogsaa til vore Dage. Paa Grund af
Byens gennem Aarliundrederne stadig voksende Opfyld
ning er denne ældste Kærne paa visse Strækninger ikke
sløjfet sammen med den øvrige Vold og vil derfor ved
15