231 / 646
222
Kastellet Frederikshavn som Fængsel.
at en Mængde Borgere drog ud til Frederiksberg, hvor
Kongen opholdt sig, for at klage over hele det nye An
læg af St. Anna Kvarter; Kongen lod dem kun sige, at
han ikke kunde tale med dem, da »han var her for at
forlyste sig«. Det eneste, man opnaaede, var, at Tan
ken om Opførelsen af et Slot indenfor Kastellets be
skyttende Volde blev opgivet, thi det ha r vel kun været
den naiveste Del af Borgerstanden, der har kunnet fæste
Lid til det Løfte, Schack gav dem om, at de selv skulde
have Lov til at bevogte det nye Værk, og at Nøglerne
til dets Porte skulde være i deres Værge, hvilket jo og-
saa stod i slet Samklang med Paabudet om, at Borgerne
ikke under Livsstraf maatte færdes paa Byens egne
Volde, som dog saa kort forinden havde været Vidne til
deres Heltemod og Fædrelandskærlighed1).
Det er ikke her Meningen at fordybe sig i Kastel
lets Tilblivelseshistorie eller at skrive dets Historie ned
gennem Aarene, skønt begge Emner frembyder stor In
teresse, og skønt Kastellet endnu ikke har fundet sin
Historieskriver. Derimod kan det formentlig have sin
Interesse at kaste et Blik paa den Rolle, Kastellet gen
nem Tiderne ha r spillet som Fængsel; nedenstaaende
Skildring gaar derfor ud paa at fremdrage enkelte af
de Navne og Forhold, der er knyttede til denne den
mørkeste Side af Kastellets Historie.
Den Romantik, som i vore Dage hviler over Ka
stellet og dets nærmeste Omgivelser, baaret oppe af de
mægtige Elme-, Ahorn- og Kastanietræers tætte Kroner,
der fletter som en Krans om den lille venlige rødtagede
By, af Gravenes sivkransede Bredder, af Svanernes idyl-
*) Becker: Samlinger til Danmarks Historie under Kong Frederik
den III’s Regering I 309.