236 / 646
Kastellet Frederikshavn som Fængsel.
227
spartansk, at det vanskeligt lader sig forene med Be
grebet standsmæssigt.
Derimod kunde vel nok hans Forplejning, naar
Hensyn toges til, at han var Arrestant, kaldes stands
mæssig. I ethvert Tilfælde fik Kommandanten i dette
Øjemed udbetalt 220 Rdl. for de første 26 Dage, og
senere afsluttedes der Kontrakt med Proviantskriveren
i Kastellet Niels Simonsen om, at denne for en daglig
Betaling af 5 Rdl. skulde sørge for hans Forplejning.
Selv langt ned i Tiden var det almindeligt, at fornemme
Arrestanter havde deres Tjener eller anden Opvartning
hos sig; det kan derfor ikke undre, at dette ogsaa blev
tilladt Griffenfeld, hvis trofaste Kammertjener Jens Friis
troligt delte hans Fængsel med ham indtil den 4. Juni,
paa hvilken Dag det blev meddelt Griffenfeld, at hans
Henrettelse vilde foregaa den
6
. tidligt om Morgenen.
Jens Friis forlod da Fængslet mod forinden at under
skrive en Erklæring om, at han ikke vilde røbe, hvad
han havde hørt eller set under sit Ophold der. Som
Belønning for hans Opofrelse forærede Griffenfeld ham
Smykker og Juveler til et meget stort Beløb.
Medens Griffenfeld opholdt sig i dette Fængsel,
skiftedes Sognepræst Esaias Fleischer fra Helligaands-
kirken og Magister Mikkel Henriksen fra Nikolai Kirke
til at være hos ham og tale med ham, og her var det,
at han to Dage, før Henrettelsen skulde finde Sted, med
en Diamant skrev det bekendte Vers paa Ruden:
»Da Verden blev mig vred, da lærte jeg at kende
for Alvor først min Gud, mig selv, min Ven. min Fjende;
min Fjende var mig gram, min Ven var svigefuld,
jeg selv var skrøbelig, Gud blev alene huld!«
Den 26. Maj faldt hans Dom. Han dømtes til at
degraderes fra sin grevelige Stand, miste sit Gods og al
anden Formue og derpaa, naar hans Vaaben, Hjælm og