242 / 646
Kastellet Frederikshavn som Fængsel.
233
endog en Løjtnant Fricli af en Overkrigsretsdom til i 6
Maaneder at arbejde »an der Karre geschlossen«.
I en kongelig Befaling af 18. Janu a r 1769 til Kom
mandanten i Kastellet hedder det, at Løjtnant Christopli
Ditlev v. Roepstorff ved Kronprins Frederiks Regiment
til Fods »paa Grund af sit uordentlige W irtschaft og
Levemaade skal indsættes saalænge i en af Fangestuerne
i Vort Dig betroede Citadel Friederichshavn, og ham
daglig af hans Gage 6 Sk. til Underhold skal udbetales,
til de af ham pantsatte Senge og andre Sager kan ind
løses og han ekviperes saaledes, at han atter kan vise
sig mellem Officerer«. Det synes heraf at fremgaa, at
den militære Ære, der ellers — særlig i Forholdet over
for den civile Befolkning — var saa overordentlig øm-
taalig1), ikke var slet saa følsom, selv i et saa krim i
nelt Tilfælde, naar alt blot foregik indenfor de militære
Enemærker.
Kastellets Fængsler var dog langt fra udelukkende
forbeholdt Militæretaten, skønt man af de talrige Straffe
paa Livstid indenfor denne nok kunde være tilbøjelig
til at tro, at der udkrævedes et stort Fængselsapparat.
Sagen var imidlertid den, at en Soldat repræsenterede
en Arbejdskraft, endog en meget billig, som man kun
vanskelig kunde undvære i en Tid, hvor der til alle
store offentlige Arbejder benyttedes Soldater i stor Maale-
stok. Det var derfor altfor kostbart at have ham sid
dende ledig i et Fængsel, hvor man oven i Købet skulde
føde ham, og man kom saa ud over Spørgsmaalet ved
at konvertere Livsstraffen til korporlig Straf; i saa T il
fælde kunde man jo vedblivende drage Nytte af hans
Arbejdskraft, naar ikke den korporlige Straf, hvad ofte
skete, var saa »korporlig«, at den for en Tid gjorde
ham uarbejdsdygtig. Ofte pardonneredes Soldaterne og-
') Se f. Eks. Hist. Medd. om København I 497.
16