247 / 646
238
Kastellet Frederikshavn som Fængsel.
som det tillodes Præsten, Magister Hans Hansen — se
nere Skibsprædikant Jens Spidberg —, at være alene
ined ham, naar han skriftede.
Paa den anden Side indskærpedes ogsaa jævnlig
overfor ham den yderste Paapasseliglied, og kun de
Officerer, hvis Troskab og Aarvaagenhed Kommandanten
fuldstændig kunde stole paa, blev benyttede til at for
rette Vagten hos ham. De truedes endda med Tabet af
Charge og Bestilling, hvis de spiste og drak sammen
med ham eller andre fornemme Arrestanter, eller over
hovedet indlod sig paa den mindste Forstaaelse eller
Fortrolighed med dem. Til Trods for disse Forbud
viste det sig dog atter og atter, at de Arrestanter, som
havde Interesse deraf, ved Korrespondance forstod at
sætte sig i Forbindelse med Yderverdenen.
I 1718 hører vi om en Generalmajor Wilster og en Ge-
hejmekrigsraad Müller som Arrestanter. Til en Begyndelse
var deres Arrester aldeles uden Møbler, og da de heller
ingen Penge havde, indstillede Kommandanten, Oberst
Bestenbössel, der hidtil havde maattet give dem det for
nødne til Livets Ophold, at der tilstodes dem et Beløb samt
noget Brænde, da deres Arrester var meget kolde. De fik saa
henholdsvis 2 Rdl. og 1 Rdl. 2 ^ daglig, for hvilke Penge
de kunde lade sig Maden koge »hos den Kok, som koger
for forhenværende Generalkrigskommissær P la ten« ; »men
hver af dem bliver aparte paa sit Kammer«.
I 1722 fremkom Tanken om at lade opføre en hel
ny Bygning, der udelukkende skulde være forbeholdt
Arrestanter og da særlig fornemme militære. Det synes,
som om man i den nærmeste Tid forinden havde haft
Arresterne samlet mere paa ét Sted end tidligere og for
modentlig i det nordlige Magasin, thi der tales om, at
Opførelsen af et nyt Arresthus er nødvendig af Hensyn