249 / 646
240
Kastellet Frederikshavn som Fængsel.
Visitationen af de nyankomne Arrestanter, der selv maatte
medbringe Spiserekvisitter, som imidlertid skulde opbe
vares af Vagtkommandøren og af ham udleveres dem
under Maaltiderne. Punk t 8 bestemmer, at Arrestdørene
skulde være laasede (!). Punk t 9, at Stigen til Loftet
skulde henligge til en Side, og at baade den og Lofts
lemmen skulde være laasede. Punk t 10, hvorledes der
skulde forholdes, naar Arrestanterne skulde overvære
Gudstjenesten. Ud for hver enkelt Arrest var der en
lille Aabning i Muren ind til Kirken, saaledes at Fangen,
selv uset, kunde tage Del i Gudstjenesten, og da der
dengang og til ind i det 19. Aarhundrede var Pulpiturer i
Kirken, og der saaledes fra denne var Adgang til disse
Aabninger, gik Stokmesterens Instruks ud paa, at han
under Gudstjenesten skulde paase, at der ikke af Sol
daterne i Kirken blev henlagt Instrumenter eller Breve
i disse Aabninger. Begærede en Arrestant noget til at
hænge sit Tøj paa, kunde han til dette Brug lade sig
forfærdige en Stok med et Kors foroven (Punkt 11). Naar
der om Vinteren leveredes Ildtænger til Arresterne, maatte
de ikke være spidse, men forsynede med en rund Knop
(Punkt 12). Ved de to daglige Eftersyn skulde Stokmesteren
ledsages af Officeren fra Vagten, og hvis denne af Mage
lighed undlod at gaa med eller sendte en anden, skulde
han straks melde dette; i modsat Tilfælde truedes han
med Tabet af sin Charge og skarpe Straffe (Punkt 13).
Brændet blev om Vinteren leveret Arrestanterne for 3
Dage ad Gangen, og da dette besørgedes af en Gefrejter
fra Vagten, skulde Stokmesteren paase, at Vagten ikke
benyttede sig af Lejligheden til selv at forsyne sig
(Punkt 14). Natstolene, der var anbragt i et Hul under
Trappen, skulde daglig tømmes af Slaverne, og ogsaa
dette Sted skulde han føre et nøje Tilsyn med (Punkt
15). Saavel han som Stokkeknægten skulde flittig efterse,
om Slaverne var vel sluttede, d. v. s. om de Jernbaand ,