252 / 646
Kastellet Frederikshavn som Fængsel.
243
Stokhuset, hvor Slaverne for nærværende Tid sidder«.
Ogsaa Benyttelsen af Halmstrikken tyder paa en højere
Beliggenhed.
Efter at være kommen ud gik han over Kirke
pladsen, hvor han paa en Skildvagts: »Wer da?« sva
rede: »Officer!«, og efter at være svømmet over Kastels
graven til Langeliniepynten, paabegyndte han herfra sin
eventyrlige Svømmetur til Hven, hvorfra han naaede
over til Sverig.
Hans Frihed varede dog kun kort. Allerede den 7.
Marts det følgende Aar blev han af en Hververløjtnant
Ivreetz taget til Fange i Hamborg, og i Slutningen af
samme Maaned sad han atter i sit gamle Fængsel i
Kastellet.
Han skildrer dette Fængsel, hvis Vindue
næsten var helt tilmuret, som et skændigt og fælt Hul,
hvor der særlig herskede en ulidelig Stank. Hans Leje
var Gulvets Sten, og hans Forplejning bestod af noget
groft Kommisbrød og 4 Skilling dansk om Dagen; se
nere fik han dog en Briks med lidt Halm til at
ligge paa.
Den 30. April s. A. blev han dømt til Fængsel paa
Livstid; men næppe 2 Maaneder efter var det nær atter
lykkedes ham at undslippe trods al Paapasselighed. Tid
efter anden havde han vidst at skaffe sig en Del Olie
og Sæbe, og en tidlig Morgen indsmurte han sit Legeme
hermed, kastede sin Frakke over sig, og i det Øjeblik
Justitssergenten blev lukket ind til ham, sprang han ind
paa ham , væltede ham over Ende og flygtede gennem
Vagtstuen, hvor han maatte lade sin Frakke i Stikken.
Han naaede over Volden ned til Graven, men netop
som han var sprungen i Vandet, greb en Soldat ham
i Haaret og holdt ham fast, indtil der kom Hjælp.
Følgen af dette Flugtforsøg var, at Kongen gav
Ordre til, at der i hans Fængsel skulde opsættes et af
Egeplanker forfærdiget Bur. I dette, der kun var 3Va