256 / 646
Kastellet Frederikshavn som Fængsel.
247
I Begyndelsen af denne Skildring er der med faa
Ord legnet et Billede af Kastellet, saaledes som det saa
ud i sine første Dage; det ligger nær atter nu at kaste
et flygtigt Blik paa det, efter at et Hundredaar er gledet
hen over det.
Vejr og Vind havde efterhaanden afrundet Voldens
før saa skarpe Linier, og de i sin Tid saa spædlemmede
Træer havde nu med deres Rødder suget sig dybere og
dybere ned i dens mægtige Jordmasse, medens Stam
merne havde vokset sig store og stærke. Torvet eller
Paradepladsen, der den største Del af Aaret henlaa i
et Uføre, som var alt andet end parademæssigt, havde
endnu ikke sin nuværende skønne Prydelse i de to
Rækker Kastanietræer, derimod var der plantet Linde
træer langs Gaderne, af hvilke kun Hovedgaden var
brolagt. I 1704 havde Kirken rejst sig i Pladsens vest
lige Ende, for 22 Aar senere at blive ligesom taset i
Favn af Arresthuset, og i 1725 stod Kirkens Genbo:
Kommandantboligen, færdig. Paa hver Side af Kirken,
og ikke som nu kun paa den ene Side, førte Ramper
op til Volden, og bag Kirkens lave Spir snurrede den
lille Stubmølle, der laa c. 100 Alen længere inde i Ba
stionen end den nuværende, sine flittige Vinger rundt
for at male Mel til Brød baade til dem, der levede paa
Livets lyse Side i Frihed og Lykke, og til dem, der
levede paa den mørke Side i et snævert og trist Fængsel,
og for hvem Brødet var den eneste Kost.
Samtidig med at en kongelig Vogn i den tidlige
Vintermorgen den 17. Janu a r 1772 førte den ulykkelige
Dronning over Marmorbroen, langs Volden og ud gen
nem Nørreport, førte to andre Vogne, der alt nogle
Timer i Forvejen havde holdt parat ud for Slotskirke-