248
Kastellet Frederikshavn som Fængsel.
porten, Struensee og Brandt til Kastellet, hvor de begge
blev fængslede i Arresthuset bag Kirken. Deres Arrest
blev skærpet ved den krænkende Bestemmelse, at de
skulde være lænkede til Muren ved en 1Va Alen lang
Jernkæde, og baade udenfor og inde i Arresten blev der
holdt særlig Vagt. Den sidstnævnte udførtes af Offi
cerer, og en af disse, en Major Becken, skal paa for
skellig Maade have gjort Struensee Opholdet saa pine
fuldt, at han, naar Becken blev afløst, glad rakte den
nyankomne Haanden og sagde: »Hvor glæder det mig
at se Dem, det har været tunge 24 Timer.«
Den 25. April faldt Dommen, den 27. s. M. blev
den underskrevet af Kongen, og Dagen efter om Mor
genen blev de to Mænd hver i sin Vogn, hvori der for
uden den dødsdømte befandt sig 1 Officer og 2 Under
officerer, under Bevogtning af Dragoner ført ud af Ka
stellet for gennem Norgesporten at naa ud til det under
Musik og andre Ceremonier paa Østerfælled rejste Skafot.
Her blev den sidste uhyggelige Akt af det sørgelige Drama
udspillet i Overværelse af en stor militær Styrke og en
uoverskuelig Menneskemængde.
Ikke altid blev dog de dødsdømte, som hensad i
Kastellet, ført udenfor dette, for at Betfærdigheden kunde
ske Fyldest. Der er næppe Tvivl om, at der ofte har
fundet Henrettelser Sted indenfor Kastellets Volde, uagtet
der tæt udenfor disse fandtes Rettersteder, baade paa
Toldbodvejen og ved Kalkbrænderiet.
Den 29. Janu a r 1731 skrev Kongen saaledes til
Oberst Folckersahm: »Den paa Grund af sin forbryde
riske Morddaad ved Dit underhavende Regiment døds
dømte Anne Marie Christiansdatters Dødsstraf formildes
derhen, at omtalte Delinkventinde i Vort Citadel Friede-
richshavn . . . . kun simplement skal halshugges ved
Skarpretterens Sværd, og Legemet følgelig i al Stilhed
begraves paa Soldaterkirkegaarden udenfor Staden.«