243 / 646
234
Kastellet Frederikshavn som Fængsel.
saa paa deres Kompagnichefers Forbøn, den 5. September
1707 endog en til Arbejde i Jern paa Livstid dømt
Grenadér Heinrich Jørgensen paa Forbøn af samtlige
Grenaderer ved Kaptajn v. Holsteins Kompagni, ved
hvilket han formentlig ha r staaet.
Udenfor det militære Element var det et meget for
skelligartet Selskab, der i Tidens Løb holdt til Huse i
Kastellets Fængsler. Snart var det en Smedesvend, der
for Klammeri paa Gaden skulde arbejde ved Hjulbøren,
snart en Bonde, der havde »forsiddet« sin Ryttergaard
og af den Grund fik 5 Maaneders Fængsel. En Præstesøn
anklages af sin egen Moder for »Liderlighed« og dømmes
til Arbejde paa Vand og Brød. En Kusk viser utilbørligt
Forhold ved en Ildebrand og bliver, foruden at arbejde
ved Skubkarren, straffet med 1 Time daglig i 3 Dage
at bære den spanske Kappe paa Aastedet (Amagertorv).
7 Mand fra Bornholm dømmes til Arbejde i Jern for
begaaet Lejermaal; en Bondedreng fra Ejby straffes
med Arbejde ved Skubkarren for uforsigtig Omgang med
Ild, men løstages, fordi han ej kan undværes; en Bonde
for Skovhugst ligesaa i 3 Maaneder o. s. v. Man har
endog det Tilfælde, at Forældre lod deres Sønner ind
sætte nogle Aar i Kastellets Arrester for at holde dem
til Bogen. Ofte sker Fængslingen uden nogen egentlig
Dom alene efter kgl. Ordre, idet det blot hedder: »Vor
allernaadigste Villie og Befaling er . . .«
I Reglen var det forbundet med adskillig flere Om
stændigheder at komme ud igen, thi stundom lød Ordren
alene paa Fængsling, uden at man fandt Anledning til
at vedføje nogen Tidsangivelse, og selv om en saadan
fandtes, kunde det ske, at man rent ud glemte Fangen.
Saaledes f. Eks. i 1723, da en Bonde fra Lolland, der,
for at undgaa at blive udskreven til Soldat, havde af
hugget 2 Fingre, sad 7 Uger ud over sin Tid. Garni
sonspræsten Magister Tommerup maatte tilsidst tage sig