233 / 646
224
^Kastellet Frederikshavn som Fængsel.
Skild vagter og Barrierer, Vagter, Vindebroer og de med
Skydeskaar forsynede Porte, og der skulde kun en
meget ringe Anledning til, for at disse Sikkerhedsforan
staltninger yderligere blev skærpede. Kongemagten følte
sig i de første Aar efter Regeringsforandringen endnu
ikke fuldstændig sikker, særlig ikke overfor Adelen;
man frygtede aabenbart en Genrejsning og et Modtræk
fra dennes Side, og naar en eller anden Lejlighed
bragte et større Antal af dens Mænd til Hovedstaden,
var man straks parat til at træffe skærpede Sikkerheds
foranstaltninger. Saaledes f. Eks. ved Kansleren Peder
Reedtz’s Datters Bryllup den 18. Ju li 1669, da Fæst
ningens Vindebroer blev ophejsede, dens Porte lukkede
og Hovedvagten, der dengang fandtes i de to indre Port
bygninger ved Norgesporten (hvor nu Kasernevagten og
Bøssemagerværkstedet findes), forstærket i en betydelig
Grad. I al Almindelighed blev Forbudet mod uved
kommendes Adgang til Kastellet yderligere skærpet den
21. Maj 16711).
Ogsaa i en anden Retning kunde Kastellet i store
Træk betragtes som et Fængsel. Militæret var jo den
gang næsten udelukkende sammensat af hvervet Mand
skab, for hvilket Begrebet Fædreland var noget flydende,
og som derfor ikke lod nogen Lejlighed gaa tabt til at
søge Lykken under andre Breddegrader. Til Trods for
de barbariske Straffe, der var en uvægerlig Følge af et
mislykket Forsøg paa Desertering, florerede saadanne
dog stærkt, særlig om Vinteren, naar de tilfrosne Grave
syntes at byde gunstige Betingelser for Foretagendet. Isen
blev derfor vækket, d. v. s. der blev hugget en aaben
Rende saa bred, at den ej alene kunde værne mod
Fjender udefra, men ogsaa være en alvorlig Hindring
for Desertører. Desuagtet lykkedes det dem ofte med
*) Meidell: Militarismen i Danmark, 10.