Kastellet Frederikshavn som Fængsel. ^
223
liske Familieliv, af Fuglekvidder og af en Atmosfære, der i
Foraarstiden er mættet af Duften fra Tusinder af Violer
og fra den fugtige, grøderige Muld, der næsten kan
fremkalde Skovlængsler, fandtes ikke i Kastellets første
Aar. Vel blev der den 15. Februar 1664 givet Ordre
til at beplante Volden og Udenværkerne med unge Træer
fra Kronens Skove1), men disse Træer formaaede endnu
ikke at bryde Voldenes skarpttrukne fortifikatoriske
Linier, og hvad selve det egentlige indenfor Voldene
liggende Kastel angik, da skildres dette som et i høj
Grad uhyggeligt og usundt Opholdssted. En Del af
Værket, særlig hvor nu »Grønneplads«, Kommandant
boligen og Generalens Have findes, laa paa opfyldt
Grund, og Terrænet her var sumpet og fuldt af store
Vandhuller, ligesom ogsaa Vandet fra Gravene, der var
meget surt og ildelugtende, trængte op i Grunden og
gjorde denne saa blød, at de opførte Barakker sank i.
Noget egentligt Fængsel har Kastellet næppe haft i
de første Aar af sin Tilværelse. Selv om det anføres,
at der i de første Aar opførtes en Del Bygninger og
imellem disse et Fængsel, viser det sig dog, at der i et
hvert Tilfælde i 1666 endnu intet saadant fandtes. Da
Schack i Ju li Maaned d. A. fik Ordre til at fængsle 3
Jøder i Kastellet, var man henvist til at lade de der
indkvarterede Officerer tage sig af dem: Kommman-
danten, Oberstløjtnant v. HafFsten, maatte tage sig af den
ene, en Major Abraham og en Kaptajn Jacobsen af de
to andre. Derimod fandtes der hele 7 Corps de Garder
og ikke færre end 34 Skilderhuse, saaledes at Kastellet
som Helhed nærmest var at betragte som et Fængsel.
Det var ogsaa absolut utilgængeligt; først efter et skarpt
Forhør lykkedes det at slippe gennem Skærsilden af
*) Kjøbenhavns Diplomatarium III 595.