225 / 646
216
Bidrag til Københavns Topografi.
for sin aa Udgravninger, livis Sider ere regelmæssigt og
glat skaarne, saaledes at de enkelte Lag træde tydeligt
frem. De Lag, som sjældnest ere gennemgravede, ere
selvfølgelig og heldigvis de underste, thi som det vil ses
af den foregaaende Fremstilling, er det ogsaa dem, der
ville give de værdifuldeste Oplysninger om Byens ældste
Topografi.
Prof. H a n s O lr ik siger i sin Bog om A b s a l o n 1),
at »ikke ethvert Kulturlag, der er murstensfrit, bør uden
videre kaldes »præabsalonisk«, som
0111
Teglstenen pludse
lig blev herskende over hele det gamle »Havn« fra Ab
salons Dage«, men anerkender samtidig Strandstensvejene
som Absalons Værk.
Jeg ha r nu i Løbet af flere Aar foretaget saa mange
Undersøgelser, at jeg efterhaanden er kommen i Besid
delse af et ikke ubetydeligt Materiale til en Bedømmelse
af dette Spørgsmaal. Jeg vil da først give Professor
Olrik Ret i, at selvfølgelig er ikke ethvert murstensfrit
Kulturlag ældre end Absalons Tid, thi der kan meget
vel tænkes mindre Aflejringer af Gødning, Bark ell. lign.
af yngre Dato, som ikke indeholde Spor af Mursten,
men deres Udstrækning vil efter mine Erfaringer at
dømme være saa smaa, at man ikke fristes til at om
tale dem i Beskrivelsen af Udgravningsresultaterne, og
de ville, naar de ikke gaa tilbage til den ældste Tid,
hvile paa andre Fyldlag, som indeholde Murstensskærver
i større eller mindre Tal. Et udstrakt murstensfrit Lag
har jeg, som det fremgaar af mine Undersøgelser, kun
fundet i Kvarteret omkring Vestergade og St. Clemens
Kirke, og jeg formoder efter F ritz ’s Udtalelser, at et
lignende, men af mindre Udstrækning, vil findes vest
for Købmagergade og ved St. Nikolaj. Som det lige
ledes er omtalt i mine og andres Undersøgelser2) findes
*) Hans Olrik: Absalon I p. 162, 170.
2) Jfr. Rosenkjærs Afhandling i Hist. Medd. om Kbh. II p. 61.