Københavnske Tilstande omkring 1820.
405
Soli Deo Gloria.
I Julii og August Maaned 1819 begyndte et mod
Jøderne fjendtligt Sindelag at ytre sig i Tyskland, først
nemlig i Würtzburg og dernæst i Frankfurt, Bamberg,
Darmstadt o. s. v. Ogsaa i Hamborg blev der begaaet
Voldsomheder mod Jøderne, men dog snart stillet ved
Øvrighedens Foranstaltninger. Endelig udbredte de sig
ogsaa til København. Allerede i Slutningen af August
Maaned havde et Rygte udbredt sig, at Løverdag Aften
den 5te September skulde alle Vinduer indslaas for
Jøderne og Husene plyndres. Paa denne Dag samlede
der sig virkelig adskillige Hobe især af Haandværksfolk
og Drenge paa Gaderne, som sloge Vinduerne ind hos
Modehandlerne Brødrene Raphaël paa Østergaden No.
67. Den følgende Aften, da Ruderne igen vare bievne
indsatte, sloge de dem atter ud saaveJsom hos Grosserer
Trier ved Friderichsholm-Kanal No. 235 og paa flere
andre Steder. Dette vedblev hele den følgende Uge,
skønt der vare udsendte Patrouiller baade til Hest og til
Fods saavel af det regulære Militær, som af det borger
lige Infanteri og Artilleri. Da dette havde varet over i
8 Dage, saa indtraf en Del Uhlaner eller saakaldte
Lansenerere, som Dag og Nat gennemstrøjfede Gaderne
med dragen Kaarde, hvorved da endelig Urolighederne
standsede. Af Urostifterne bleve en Del straffede med
Tugthusarbejde i adskillige Aar, en Del med Vand og
Brød, og nogle med Fængsel. Adskillige Plakater ud
kom dels til at afholde fra Deltagelse i Tumulten, dels
til at opdage Stifterne, hvorfor adskillige Præmier ud-
satte[s], hvoriblandt en paa 4000 var den største. Og
saa blev en Kommission eller saakaldt Standret nedsat,
som skulde dømme uden Appel endog til Livsstraf.
Senere fortaltes, -at en anden Kommission var udnævnt
til at anhøre Besværinger over Jøderne, ligesom og de
forskellige Lauge for Magistraten maatte give Erklæ rin