419 / 646
410
Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
Da Grundene til Bygningerne, der skulde opføres i
Nikolajgade, udgravedes, kom Masser af Ligkister for
Dagens Lys. Det var vel ved Forordningen af 7. Novb.
1682 blevet fastsat, at ingen maatte bruge Egetræs Lig
kister uden de, som havde murede Grave; men dette
genkaldtes i 1687 for alle dem, der begravedes i Kir
kerne og Urtegaardene i København1). Saa vidt jeg
erindrer, fandtes ogsaa ved Udgravningerne de fleste Lig
i solide Kister af Eg, som uden Skaansel blev huggede
itu, medens Skeletternes Ben anbragtes i store Spaan-
kurve, der førtes bort, for at Benene kunde blive gra
vede ned paa en udenbys Kirkegaard.
Skønt der alt langt tilbage i Tiden ha r været et
Kapel paa Københavns Slot, gik Slotsherren og andre
af Kongens Tjenere dog ikke sjældent i Kirke i Set. Ni
kolaj, — det gav som bekendt 1534 Anledning til, at
man engang paa Vejen til Kirken vilde overfalde og
bemægtige sig Slotsherren Johan Urne, et Anslag, som
dog mislykkedes, da han var omgiven af en tilstrække
lig stærk Vagt. Kirken, der allerede findes nævnt 12612),
og dens Præster modtog mange Naadesbevisninger, til
Dels dog kun i Forbindelse med andre Kirkers Præster.
Da der ikke til selve Københavns Slot hørte nogen
Kirkegaard, benyttedes ofte Nikolaj Kirke og Kirkegaard
til Hvilested for Hoffolk og andre af Kongens Folk.
Flere Begravelser haves der Beskrivelser af; de viser,
hvor megen Pragt der anvendtes ved dem. Frederik II ’s
forrige Hofskænk og vistnok Hofmarskalk
Hans v. Strali-
lendorf
blev saaledes begravet i Kirken 1591 i en efter
Tidens Skik med rigt Beslag forsynet dobbelt Ligkiste,
der ledsagedes af Folk med tændte Vokslys, prydede
med Vaabenskjolde3). Endnu 1616 foregik adelige og
’) Kbhs. Dipi. VII, 187.
2) Rørdam, Kjøbenhavns Kirker og Klostre, Kbh. 1859— 63, 240.
3) D. Mag. 4. V, 358 ff.