422 / 646
Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
413
I Christian III’s og Frederik II’s Tid foregik Be
gravelserne som oftest Kl. 1 Eftmd.; men i Løbet at det
17. Aarhundrede genoplivedes den ældre Skik at fore
tage Begravelserne om Aftenen, og især henimod Slut
ningen af det 18. Aarhundrede skete dette ofte. Det var
vel ikke umiddelbart tilladt, idet der ved Forordningen
af 7. Novb. 1682 fastsattes, at Begravelserne skulde fore
tages mellem Kl. 12 og 31/2 Eftm., men der ansøgtes
ofte derom1), uagtet det ved Forordning bestemtes, at
der i saa Fald skulde ydes en særlig Afgift. Disse Be
gravelser var for saa vidt mindre højtidelige, som der
ved dem ikke ringedes med Kirkeklokkerne. Af og til
skete Begravelserne ogsaa om Morgenen, endog saa tidlig
som Klokken 5, men da i Reglen i Stilhed.
Det var i Tidens Løb ikke faa navnkundige eller
højt ansete Personer, der begravedes i Nikolaj Kirke
eller paa dens Kirkegaard, og hvis Lig for en stor Del
nu ligger under Pladsen omkring Slagterboderne og un
der disse. De fleste fornemme Folk begravedes vel fra
Frue Kirke, en ikke ringe Mængde dog ogsaa i eller
ved Nikolaj, til Dels fordi deres Bolig laa i denne Kir
kes Sogn; stundom har vel ogsaa Slægtskabsforhold
været bestemmende. Af de Epitafier og lignende Min
desmærker, som fandtes i Kirken 1668, haves en Be
skrivelse i Resens i hint Aar udgivne
Inscriptiones haf-
nienses;
men for den os nærmere liggende Tid haves
ingen tilsvarende, idet Mindesmærkerne underlig nok
ikke lindes omhandlede i Pontoppidans
Marmora danica.
I Thuras
Hafnia hodierna
opregnes (S. 257) de adelige
Familier, der har haft Gravsted i Kirken, men de en
kelte til disse Familier hørende Personer omtales ikke.
En stor Mængde af de jordede lindes nævnt i Personal-
historisk Tidsskrift (1, I, 192—223), men de henhører
J) Jvf. Kbhs. Dipi. VIII, 77.