NIKOLAJ KIRKE OG KIRKEGAARD.
AF
OBERST EMIL MADSEN.
1.
U
n d e r l i g
ensomt og berøvet sit fordums skønne Til
hæng staar Nikolaj Taarn og fremkalder, naar
man ikke netop ved daglig Vane er fortrolig med Synet
a f det, Tanker om forlængst henfarne Tider. Det har
været et stum t Vidne til de Begivenheder, der er over-
gaaet København i de mere end 300 Aar, der er gaaet,
siden det blev opført. Hvad det ser ned paa blandt
sine nærmeste Omgivelser, er langt yngre. Navnlig
gælder dette den lige for Taarnet liggende Del af
Nikolajgade; her er Bygningerne ikke ældre end fra
ca. 1848.
Indtil da fandtes dér, hvor disse nu staar, en Del
af Nikolaj gamle Kirkegaard. Den var ikke synderlig
fredet, Familier, som boede i Nærheden, ogsaa paa
Østergade, kunde dér sole deres Sengklæder, og saa
var det en stor Fest for Børnene i disse Familier at
kunne lege mellem Kirkegaardens sommergrønne Buske
og Træer, medens de tillige udgjorde en Slags Vagt for
Sengklæderne. Deres Glæde var dog ikke altid ublandet;
thi fra den tilgrænsende Smedens Gang krøb stundom
Drenge over Plankeværket ind paa Kirkegaarden for at
kives og slaas med de legende Børn.
27