463 / 646
454
Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
til gode i alle de Sogne, mellem hvilke Nikolaj Sogn var
blevet fordelt.
Som Tilføjelser til det foregaaende kan anføres, at
Mogens Heinesøn fandt sit endelige Hvilested i Ørslev
kloster Kirke, 2 Mil N. 0 . for Skive, hvor der endnu
findes en Ligsten og et Epitafium over ham, og at Hans
Tausens første Hustru Dorothea, formentlig en Søster til
hans Medarbejder Mag. Jørgen Sadolin, blev begravet i
Nikolaj Kirke (Terpager, Inscriptiones ripenses, Kbli.
1708, 37). Desuden blev her begravet Morten Steen-
winkel (f 1646), hans fyrstelige Naade Prinsens Arkitekt
og Skildrer, og den foran (S. 441) nævnte Hans Holst
( f
1623).
Efter Taarnets Fuldførelse 1591 havde Urene deres
Plads tæt oppe under, hvad der da var Hovedgesimsen,
omtrent ligesom de nu paany har faaet deres Plads.
I Aarene ved 1880 begyndte der igen at vaagne In
teresse for en Genopførelse af Kirken. Blandt dem, der
gav Tanken herom Rum, maa fortrinsvis nævnes Etats-
raad Augustin Gamél. Han fandt dog ikke tilstrækkelig
Tilslutning, og de Penge, der var tiltænkte Nikolaj Kirke,
anvendtes til Bygningen af Helligkors’ Kirke.
Samtidig, omtrent i 1882, optoges Tanken atter af
Arkitekt Professor H. C. Amberg, der senere har fore-
staaet Arbejderne ved Opførelsen af det nys rejste Spir.
Der udarbejdedes af ham Tegninger til Kirken i den
Skikkelse, den havde haft før Branden 1795; men det
viste sig, at Kirkens Længde var saa stor, at dens ø.
Ende vilde naa til det ø. Fortov i Nikolajgade, og
Planen blev opgivet. Der udarbejdedes derpaa en anden
Plan, ifølge hvilken Kirken skulde ligge paa tværs af
Taarnet, omtrent ligesom Set. Petri Kirke ligger, og
være en Slags Korskirke. Tegningerne udstilledes paa
Charlottenborg 1883. Der nedsattes en Komité, som