460 / 646
Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
451
Ligstenenes Vedkommende dog ikke fuldt ud, idet for
mange ingen Fornyelse af Ejendomsretten til dem havde
fundet Sted. Der bortsolgtes derfor ogsaa 1810 140 Lig
stene fra Kirken og Kirkegaarden ved en Auktion, der
indbragte 1828 Rdlr., og samtidig bragtes Benene af en
Del Skeletter, som kom for Dagen, ud paa Assistens
Kirkegaard.
1807 bestemte Kongen, at Kirkens Rudera skulde
overlades Brandvæsenet for at istandsættes og indrettes
til en Bygning til Brandredskabers Bevaring; Gravene
saa vel i Kirken som paa Kirkegaarden skulde sløjfes
og udjævnes. Da Overleveringen til Brandvæsenet skulde
ske, opstod der Tvivl, om dette ogsaa skulde betale for
Taarnet; man enedes da om en Erstatningssum af 14038
Rdlr., idet Brandvæsenet kun skulde betale for det halve
af T a a rn e t1).
Tanken om at anvende Ruinerne til Brandvæsenets
Nytte kom dog ikke fuldt til Udførelse; vel erklæredes
de ryddeliggjorte 23. April 1808; men Ruinerne af Kir
ken forblev dog staaende indtil i August 1817, da man
begyndte at nedbryde dem, efter at en Mur noget før
var nedsty rtet2).
Angaaende Formuen havde Kongen 9. Juli 1812 be
stemt, at den dels skulde overgives til det Harboeske
Enkefruekloster, dels anvendes som Bidrag til Frederiks
Kirkes Opførelse.
Kommissionen foreslog, 'a t man skulde bøde paa
Kirkegaardens uregelmæssige Figur ved at bortsælge
noget af den til Byggegrunde og besætte den øvrige Del
af Pladsen nærmest Gaderne med Butikker. Denne
Tanke kom senere for saa vidt til Udførelse, som man,
0 Taarnets Rudera vurderedes 1807 til 10183 Rdlr., Kirkens til
8947, i alt altsaa 19130 Rdlr.
2) F3rens Stifts Adresseavis, 2. Sept. 1817.