456 / 646
Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
447
3 Præster skulde uddeles til Husleje for husarme og
fattige Borgere og Borgerenker, og til samme Brug testa
menterede Kruuses Pige
Dorthe Madsdatter
sit Efterladen
skab, som ved Skiftets Slutning 1793 blev udbragt til
236 Bdlr. 4 # 6 Sk.
Endnu efter Kirkens Brand synes der ifølge tidligere
Bestemmelser at være tilgaaet den 2 Legater, nemlig
Justitsraad
Thomsens
og
Willebrand Carl Cliivers,
begge
paa 1000 Bdlr., og ved Etatsraad
Ole Dalsgaards
Testa
mente (1798?) bestemtes 50 Rdlr. til Kirken, hvoraf
Renten skulde betales Graveren paa Assistens Kirkegaard
for Vedligeholdelse af hans Gravsted.
Forandringerne i Mønt forandrede i Tidens Løb de
legerede Kapitaler noget. Det besluttedes saaledes 1688,
da Speciedalerne var i høj Kurs og vanskelige at faa,
at man ved Beregningen af Kapitaler skulde lade sig
nøje med den Opgæld, der blev fastsat ved Forordningen
af 17. Jan . 1688.
Renten var i det 17. Aarhundrede gennemgaaende
6 %>, senere i Reglen 5 % , stundom ogsaa 4.
Hvad Kirkens Bygninger angik, siges det 1728, da
Frue Kirkes Menighed efter Branden i liere Aar var
henvist til Nikolaj Kirke, at denne var gammel og skrø
belig. 1730 foretoges en mindre Istandsættelse af Taarnet.
Da Jubelfesten 1736 skulde afholdes, erklærede Kongen,
at han vilde benytte den derværende for ham bestemte
Stol, som den var, da Kirken var gammel og formodent
lig ikke taalte nogen Forandring. Et Sangværk, der var
forfærdiget af Organist Breitendich og bestod af 35 Klok
ker, blev opsat i Nikolaj Kirke, men flyttedes i 1744
atter derfra til Frue Kirke1).
1737 anlagdes et kunstigt Trykværk i et lille Hus
paa Kirkegaardens Grund ved Hvælvingen af Hensyn
’) Se herom efterfølgende Artikkel af Dr. Villads Christensen.