452 / 646
Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
443
1686 ejede Kirken Sognepræstens Residens, hvori
der var en Skole; Kapellanens Residens, hvori der ogsaa
var en Skole; Organistens og Klokkerens Residenser;
den før omtalte Rolig for Præsteenker i Admiralgade;
3 Huse ved Hjørnet af Vingaardstræde og Ulkegade; 8 i
Vingaardstræde; 4 i Ulkegade1). Derhos svaredes der
Jordskyld af en Mængde (ca. 48) Huse rundt om i Kø
benhavn.
I Obligationer, Testamenter og Gavebreve ejede Kir
ken da 16670 Rdlr. 1 $ 6 Sk. Den havde i Jordskyld
en aarlig Indtægt af 112 Rdlr. 3 $ 10 Sk., som dog
synes at have tilkommet Sognepræsten, og i Husleje
504 Rdlr.
I det 17. Aarhundrede, ogsaa i det følgende, spillede
Stolestadernes Indretning og Renyttelse en stor Rolle og
gav Anledning til megen Rangstrid. De kendtes ikke i
den katolske Tid og var først indrettede efter Reforma
tionen. Ved Forordning af 17. April 1578 var det blevet
bestemt, at Mænd og Kvinder ikke maatte sidde sam
men i Nikolaj Kirke, ligesom det 1577 var blevet be
stemt for Vor Frue Kirke, og 1583 havde Valkendorf
befalet, at Mændene skulde sidde paa højre Side, Kvin
derne paa venstre. I Midtergangene fandtes da de lange
Mandsstole og overfor disse de lange Kvindestole, i den
søndre Gang fra Koret ned til Daaben de korte Mands
stole og i den nordre Gang de korte Kvindestole til
svarende, alle med enkelte lukkede Stole; endvidere
Pulpiturerne, der ogsaa havde enkelte lukkede Stole, og
blandt hvilke der fandtes et adeligt Pulpitur over for
Prædikestolen; forskellige Steder Klappesæder og midt
paa Gulvet Rænke. De korte Stole havde 4 til 6, stun
til Vor Frue fattige Skole; men Kapitalen skulde forvaltes af Nikolaj
Kirkeværger.
') Præsteenkernes Hus i Kongensgade nævnes ikke som Kirkens
Ejendom førend i 1688.
29*