447 / 646
438
Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
Omtrent paa den Tid er der dog aaben bart fore
taget større Istandsættelser paa Kirken, og mange pri
vate hjalp paa forskellig Maade til med Gaver.
Under Belejringen 1658 traf en gloende Kugle Spær
værket paa den n. Side af Koret, men gjorde ellers
ikke Skade.
1663 begyndte man igen paa større Arbejder; der
tilstodes Kirken Frihed til at indføre Kalk, Sten og
Tømmer til forestaaende Bygningsarbejder, og 1666 op
sattes det prægtige Spir, som prydede Kirken indtil 1795.
Det byggedes af Tømmermester Lave Tommesen efter
Tegning af Kongens Bygmester Albertus Mathiesen. Efter
den med Tømmermesteren sluttede Kontrakt skulde han
daglig anvende 8 Svende; Materialierne leveredes af Kirke
værgerne, og for sit Arbejde skulde han have 1900 Rdlr.
Det skulde være færdigt i 1664. Fløjstangen blev dog først
opsat 1669. Der var til Spiret indsamlet ca. 30000 Rdlr.
Kirken var alt 1630 bleven prydet udvendig med
Statuer og malede Kobberplader med Billeder af det
gamle Testamentes Fædre og Profeter samt Evange
listerne og Apostlene, endvidere paa to af Pladerne med
Christian IV’s Navnechiffer og Krone, indvendig med
pragtfulde Gravmæler og Epitafier1). Yderst ude paa
Korets Gavl stod en forgyldt Statue af Set. Nicolaus, og
over den sydlige Indgang fandtes en af Longomontanus
forfærdiget Solskive. Orgelet, som Kirken allerede havde
faaet 1563, og som var betalt af Organisten Johan Lau-
ritssøn, ansaas for at være det bedste i Danmark, næst
Orgelet paa Frederiksborg.
1686 fandtes der ved Kirken en større og en mindre
Brandsprøjte, hvortil der dog ikke hørte Slanger, idet
*) Ved Forordningen af 7. Novb. 1682 bestemtes, at Epitafier vel
ogsaa fremtidig maatte opsættes i Kirkerne, men kun med Indskrifter
og ikke længer med Billeder.