442 / 646
Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
433
havde en af Naboerne sit Brænde staaende paa den; og
det var disse tilladt at tørre Tøj paa den. 1760—64
solgtes den til Bebyggelse.
Ved kgl. Befaling af 20. Maj 1757 var det nemlig
blevet bestemt, at der paa et bekvemt Sted udenfor
Byens Porte for hver Kirke især skulde anvises et
Stykke til Assistenskirkegaard, hvorefter de i Byen væ
rende skulde udlægges til Bebyggelse. Pladsen, der
valgtes, blev den, Assistenskirkegaard nu ligger paa, og
den indviedes den 6. Novb. 1760. Der var dengang en
Fælled dér, som ejedes af Kommunen, der afstod Grun
den uden Vederlag; en Del af den blev benyttet til
Tobaksplantager. Alle Kirker undtagen Frelsers og Fre
deriks paa Christianshavn fik Andele i Kirkegaarden;
men den benyttedes indtil 1785 hovedsagelig kun af
fattige. Den udgjorde ca. 20000 Kv. Alen. Ved Aar 1800
viste det sig, at den var altfor opfyldt, især for Nikolaj
Sogns Vedkommende. En midlertidig Udvidelse fandt
Sted 1803, en endelig 1805 og derpaa i Tidens Løb
flere, hvorved de Nikolaj Sogn særlig indrømmede Af
delinger efterhaanden gik op i andre Kirkers. I Begyn
delsen af Aarhundredet foregik der grove Uordener der
ude. 1804 oplyste Politimesteren, Etatsraad Haagen, at
der paa Kirkegaarden var opgravet Ligkister og ranet
adskilligt af, hvad de afdøde havde været iførte. Der
nedsattes en Kommission og udstedtes 15. Febr. 1805
en kgl. Instruktion, som skulde forhindre saadant i
Fremtiden.
Ved Aar 1800 fandtes der blandt Monumenterne 12,
som skyldtes Wiedewelt. Flere af disse er senere for
svundne. —
Foruden til Begravelser benyttedes Kirkegaarden ved
Kirken i ældre Tid stundom til Møder af forskellig Art.
1296 havde en Del Borgere paa Grund af Bestemmelsen
i Stadsretten 1294 om, at alle Gilder skulde ophæves,