438 / 646
Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
429
fornemme Folks Begravelse, tilfaldt Klokkeren ved Sørge
tidens Udløb. Graveren vilde have det halve, men maatte
dog tilsidst frafalde dette Forlangende. Han ansaa det
i øvrigt ogsaa for uretfærdigt, at Klokkeren alene fik
alle Rester af de brugte Lys.
3.
Oprindelig synes Nikolaj Kirkegaard at have haft et
noget større Omfang, end den fik senere, da Bebyggelsen
af de omliggende Strækninger, særlig i Lille Kongens
gade og Vingaardsstræde, var skreden frem. Enkelte
Steder var den dog ogsaa indskrænket af Bebyggelser,
som senere forsvandt. Der fandtes nemlig endnu i 1686
en Gruppe smaa Huse, som Kirken ejede, ved Hjørnet
af Vingaardstræde og Ulkegade samt i begge disse Gader.
Da Kirkegaarden i Pestens Tid 1711 trængte til Udvidelse
paa Grund af den overordentlig store Dødelighed1), blev
disse Huse nedrevne og det indvundne Areal benyttet
dels til en Udvidelse af Gaderne, dels til Anlæg af et
Stykke Kirkegaard, der fik Navnet Den nye eller lille
U r te g a a r d og paa Ydersiden blev omgivet af en Mur.
Efterhaanden gik denne Benævnelse af Brug, og Kirke-
gaardens Afdelinger blev da følgende:
D en g am le U r te h a v e , som laa ved Ulkegade og
Vingaardstræde og tilsidst synes at have indbefattet den
foran nævnte nye Urtegaard.
H ø y e r s K i r k e g a a r d , som laa mellem den store
nordre Kirkedør, der fandtes omtrent midt paa Kirkens
9 Der døde i København af Pest 1711 i hele Aaret 23996 Men
nesker (Samlinger til Khhs. Hist. af Justitsraad Carl Pontoppidan,
Rigsark.). Det bestem tes da tillige, at de murede Gravsteder skulde
fyldes med Sand (Kbhs. Dipi. VIII, 211).