444 / 646
Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
435
Undergraveren boede, men som det synes ingen af
Præsterne ved K irken1).
Lidt længere frem i Tiden nævnes der flere Byg
ninger, som tilhørte Kirken, men om hvilke det til Dels
er vanskeligt at afgøre, om de retteligst henføres til
Kirkegaarden eller ikke.
Disse var den Gaard, som Sognepræsten beboede,
og som af O. Nielsen angives at have været nuværende
Nr. 25 i Vingaardstræde (Nikolaj Arbejdshus) og Nr. 22
i Dybensgade, og den ældste Kapellans Bolig, der laa
mellem Østergade og Lille Kongensgade, nuværende
Nr. 49 paa Østergade, Nr. 44 i Lille Kongensgade. Den
anden Kapellans Bolig var en Del af nuværende Nr. 1
i Admiralgade, Hjørnet af Vingaardstræde; i en anden
Del af samme Sted boede Organisten og Klokkeren.
I Kirkens Inventarieliste 1734 og 1754 beskrives
Sognepræstens Bolig, der var bleven ny opført 1703,
som et grundmuret Hus, 2 Etager højt, med Kvist og
Kælder samt Sidehus med Kvist og Baghus. Det brændte
1795 og blev derefter bortsolgt og udstykket. Den ældste
Kapellans Bolig havde Forhus paa Østergade, Baghus
vendt mod Kirken, med særlig Indgang. Det blev solgt
1799. Den 2. Kapellanbolig, paa Hjørnet ud til Kirken
og Admiralgade, brændte 1795 og blev derpaa solgt.
Klokkerboligen bestod af Gadehus, Sidehus og Baghus;
ligesaa Organistboligen. Begge brændte 1795 og blev
derpaa solgte. Graverens Hus laa paa Ivirkegaarden,
Pikkerens H us2) laa tæt ved dette eller sammenbygget
med det, havde 4 Fag og Indgang fra Vingaardstræde.
*) Kjøbenhavns Huse og Indvaanere efter Branden 1728, Kbh.
1906, 116 f., 123, 137.
2) Pikker var da en Benævnelse paa Undergraveren. Ordet
synes at hidrøre fra, at Kiming ofte udførtes ved at banke (pinke)
paa Klokkerne.