445 / 646
436
Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
4.
For selve Kirken har Tiderne været meget omskif
tende. Der ha r aabenbart været en Velmagtsperiode i
den anden Halvdel af det 15. Aarhundrede og i de første
Aar af det 16., særlig begrundet paa de mange Altre,
som da fandtes eller stiftedes. Til disse havde Stifterne
henlagt Ejendomme i København og andetsteds eller
paa anden Maade draget Omsorg for Oprettelsen af en
Gudstjeneste ved dem. Ofte havde de eller deres Ar
vinger forbeholdt sig Kaldsret til en Kapellan eller anden
Gejstlig, der skulde besørge Tjenesten ved Alteret1). Paa
den anden Side blev der af Christian III paalagt Alter
godset Rostjeneste, og dette stod ved Magt til 1666, da
Præsterne ved de 3 Sognekirker fritoges for Rostjeneste
af det dem tillagte Altergods. Tillige tilhørte dengang
Tienden af Nikolaj og andre københavnske Sognemænd
Frue Kirke.
1509 undergik Kirken en stor Istandsættelse, 1516
blev en ny Hvælving opført, og Kirken fik 3 Klokker.
1520 blev den et Centrum for Reformationsbevægelserne.
Det var her, Martin Reinhard og senere Hans Tausen
prædikede og danske Salmer for første Gang blev sungne.
Den havde da 2 Sideskibe, Korsbygning i Koret og
m indst 2 Kapeller, Set. Nikolaj og Vor F ru e 2). Hvor
vidt Kirken havde noget Taarn, er tvivlsomt3). Resad
den et, var det dog næppe noget anseligt. Man ønskede
i alt Fald at faa et større bygget; men de forandrede
0 Af Altre i Nikolaj Kirke fandtes i Begyndelsen af det 16. Aar
hundrede Set. Antoni, Set. Salvatoris eller Hjælpens ogsaa indviet til
Set. Erasmus og Set. Brandanus, Helligkors, Seta. Annes, Set. Mauritii,
Trefoldigheds, Set. Nikolaus’, Set. Mikkels, Set. Josts, Set. Sørens, Seta.
Barbaras, Set. Sebastians og Vor Frue.
2) Bruun, 1. c. 217.
8) Ifølge Pontoppidan, Origenes hafnienses, 175, havde Kirken
intet Taarn, førend det endnu tilværende blev bygget.