443 / 646
434
Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
en Aften i Januar ringet med Stormklokkerne, samlet
sig foran Slottet, hvor Biskoppen da opholdt sig, og
beskudt det med Blider. Da det ikke lykkedes dem at
indtage det, holdt de Baad om Natten paa Nikolaj Kirke
gaard og den næste Dag Ting, opsatte der deres Klage
punkter mod Biskoppen og overgav dem til Kongen,
som stod i spændt Forhold til Biskoppen. De blev dog
nødte til at give efter og aflægge Ed paa, at de vilde
adlyde Biskoppens Paabud. 1689 var Kirkegaarden Al
larm plads for Borgerskabskompagnierne i Øster Kvarter
i Tilfælde af Ildebrand.
Paa Kirkegaarden fandtes tillige en stor Del Byg
ninger. Allerede 1375 nævnes en Jord paa Kirkegaarden
tilhørende Sorø Kloster. 1511 gav Peter Bødker en Byg
ning paa Kirkegaarden til Bolig for Præsten. 1539 fik
Peder Svave Brev paa en Gaard paa Kirkegaarden, og
1556 lejede Baadmand Torben Jensen en Gaard paa
den1). 1558 nævnes en Gaard, som Povl Laxmands
Enke fik tilbage, efter at der af Povl Laxmand var
bleven tillagt den et Alter i Kirken. Klokkeren boede
da i den. I lang Tid synes i det hele taget de gejstlige
ved Kirken at have haft Boliger dér. Ifølge Stadens
Jordebog 1581 havde Sognepræsten, Kapellanen og Klok
keren Gaarde dér, og endnu i 1661 havde ifølge Vur
deringen af dette Aar Sognepræsten, to andre Præster
samt Organisten og Klokkeren Boliger sammesteds. Af
Benovationsskattens Beregning s. A. fremgaar, at der da
fandtes ikke mindre end 24 Bygninger paa Kirkegaarden:
1 med 30 Fag, altsaa en meget stor Bygning, 3 med
10 Fag, 15 med 9 og 2 med 3.
Endnu ved Branden 1728 fandtes der m indst 21
Bygninger, i hvilke Organisten, Klokkeren, Over- og
') Nielsen, Kbhs. Hist. og Beskr. III, 243.