440 / 646
Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
431
1711 byggedes som allerede nævnt en Mur ved den nye
Kirkegaard, og 1754 siges det derfor, at der omkring
den gamle Urtegaard til Vingaardstræde og Ulkegade fra
Sprøjtehuset, som tillige med Kirkens Materialhus synes
at have ligget tæt ved Graverboligen, fandtes en Brand
mur med en stor Port, vistnok omtrent paa Hjørnet af
Vingaardstræde og Ulkegade. I denne Mur fandtes ud
til Ulkegade 2 Boder, der 1777 udlejedes til Handel med
Drikkevarer og Viktualier. Paa den søndre Side mellem
Graverboligen og rund t om til Hvælvingen under Taarnet
var der et Træstakit med Port og flere Laager. Denne
Port maa formodes at have været ved Graverboligen og
givet Adgang til den Gang, som førte over Kirkegaarden,
omtrent hvor nu Nikolajgade er. Mod Lille Kongens
gade synes Kirkegaarden at have været begrænset af et
Stakit; desuden fandtes der inde paa Kirkegaarden smaa
Stakitter med Port og Laager om enkelte af Ivirke-
gaardens særlige Afdelinger.
Oprindelig synes Kirkegaarden ikke at have været
synderlig fredet. I det mindste hedder det i en Forord
ning af 15(54 om Indførelse af en bedre Tilstand, at
man da baade kørte og red over den, ttlhuggede Tøm
mer og henlagde al Slags Skarn paa d en1). I Pesttiden
siges den nye Kirkegaard at have været optagen af
uhyre dybe og aabne Kuler, over hvilke man maatte
gaa paa Bjælker og Brædder, naar man fra den Side
vilde ind i Kirken, og Synet af disse med Kister og Lig
opfyldte Afgrunde skildres som forfærdeligt. I det 18.
Aarhundrede var alle Tilgange lukkede, naar der ikke
var noget at forrette paa Kirkegaarden, undtagen Til
gangene til den nævnte Gang.
1800 bestemtes saa, at ingen flere maatte begraves
dér, og 1807, at Kirkegaarden skulde sløjfes og jævnes.
]) Kbhs. Dipl. I, 434 f.