437 / 646
428
Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
de nærmere Regler for Fordelingen. Det fremgaar af
denne Anordning, at der ogsaa skulde ydes Betaling,
dog ikke nogen stor, for de Pladser, der benyttedes ved
Bryllupper, naar nogen ønskede Forbøn i Kirken, og
naar nogen stod aabenbart Skrifte.
Ved samme Lejlighed fastsloges ogsaa Klokkerens
og Graverens Pligter.
I det 16. Aarhundrede synes det at have været
Klokkeren alene, der havde Tilsyn med Kirkebygningen.
Han skulde stille Urene og bortfjerne Sne fra Hvælvin
gerne og Renderne1). 1692 ændredes Forholdet noget.
Klokkeren skulde som før sørge for, at Urene gik rig
tigt, Morgen og Aften ophejse Lodderne til Urværket i
Taarnet, besørge Ringningen til Skriftemaal Torsdag og
Lørdag, til Froprædiken, Højmesse og Aftensang samt
til Bønnerne om Fredagen, renholde Kirken og tænde
Lysene, som skulde være tilstrækkelig store. Graveren
skulde staa under Klokkeren og forrette, hvad denne
paabød ham. Han skulde tilse Kirkens Tag og rengøre
Tagrenderne, træde Bælgen, hvilket dog senere blev be
sørget ved Organistens Foranstaltning, sørge for Vand
og hvad der ellers behøvedes til Daabsforretninger. Han
havde særlig at varetage alt, hvad der vedrørte Kirke-
gaarden, og skulde holde de Tilgange lukkede, som ikke
var bestemte til at staa aabne; dog havde i den ældste
Tid Klokkeren Ansvaret for, at Gravene gravedes dybe
nok efter det Maal, der tildeltes ham paa Københavns
Raadhus.
I det 18. Aarhundredes Begyndelse var der megen
smaalig Strid mellem Klokker og Graver om Indtægter
nes Fordeling. Blandt andet ankede Graveren over, at
de Sørgeflor og Vaaben, der anbragtes paa Alteret ved
*) Vedtægter om Klokkerens Bestilling 1562 og 1586 (Kbhs.
Dipi. I, 431 f).