435 / 646
426
Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
og anselige Gravsteder var Betalingen dog ofte langt
højere: for Henrik Müllers Gravsted saaledes 300 Rdlr.
Kapeller og Gravsteder med store Monumenter var endnu
dyrere: Anne Ramel betalte saaledes for et Kapel bag
Alteret ud i Kirkegaarden 1000 Rdlr. Niels Rosenkrantz’
Gravsted kostede 1400 Sletdaler, Peder Basses 2000 Rdlr.
En sjælden Gang tilstodes der særlig fortjente Folk et
frit Gravsted, saaledes Hans Steenwinkel.
Der findes flere Eksempler paa, at det tillodes andre
end Familiemedlemmer at blive nedsatte i et betalt
Gravsted.
For Fornyelse af et Gravsted gaves i Reglen 20 Rdlr.;
men meget ofte forekom i den ældre Tid Køb og Salg
af Gravsteder mellem private indbyrdes; den alm inde
lige Pris ved et saadant Køb var 100 Rdlr. Det kunde
i øvrigt ogsaa hænde, at et Gravsted stilledes til Auktion
for Gæld til Kongen.
Ikke ganske sjældent paatog Kirken sig Vedlige
holdelsen af et Gravsted samt dettes Strøning paa Hel
ligdagen, eventuelt tillige Renholdelsen af et Epitafium,
for en Betaling af 200 Rdlr.
For et Gravsted paa Kirkegaarden til evindelig Ejen
dom gaves 50 Rdlr., for en Ligsten paa samme 10—15
Sletdaler.
Ved Forordningen af 7. Novb. 1682 sattes disse
Priser i det hele betydeligt ned, dog kun paa den Be
tingelse, at Gravstedet skulde staa urørt i 20 Aar, naar
ikke nogen dertil berettiget nedsattes hos de alt be
gravede. Disse lavere Priser vedblev derefter omtrent
at være gældende, indtil Prisen for Jorden paa de inden
bys Kirkegaarde ved Raadstueplakat 1760 til Gunst fol
den ny anlagte Assistenskirkegaard forhøjedes til det
femdobbelte.
KØBENHAVNS
K
o m m u n e b i b l i o t e k e r
LÆSESALE !
CHBISIIAHSHAYK