Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
421
mecl liere af de i det foregaaende og efterfølgende nævnte (saa-
som Verner K loumand, Peter Motzfeld og V illum Fuiren) 1648
havde Fuldm agt til at væ lge Frederik III til Konge og til at
hy ld e ham , var til Stede ved Prins Christians Valg 1650 og
1658 samm en med Mikkel Nansen o. fl. undertegnede Borger
skabets Forslag til Magistraten angaaende de Privilegier, Kon
gen havde lovet K øbenhavn1);
Henrik Drejer
den yngre; Silke-
handleren
Zacharias Garben
(f 1653) og
Johan Dobbelsteen
<f 1650).
Christian IV’s Bygm ester
Hans v. Steenwinkel
(f 1639), om
hvem Karuselporten paa Frederiksborg, Christian IV’s Kapel i
Koskilde Domkirke, Stenhuggerarbejdet paa Børsen, Kundetaarn
og Trinitatis Kirke bærer Minde, sam t tiere af hans S læ gt2).
Rasmus Rasmussen
(f 1656), der var den fjerde i Bækken
a f Borgm estrene paa Christianshavn, med Hustru, og Raad-
manden samm e Sted
Hans Johansen
(f 1665).
To holland sk e Officerer, der begge døde her 1658,nem lig
Adelsm anden, Oberst
Otto v. Yler
og en ikke navngiven Kap
tajn, fik begge deres Gravsteder i Taarnet. De var komne
hertil, inden Søslaget foregik den 29. Okt. og den store Und
sæ tning derm ed indtraf; thi Obersten begravedes den 17. Juli
og Kaptajnen den 1. Okt. 1658.
Saa var der
Bartholomæus Mikkelsen,
en københavnsk
Borger, hvis Lig bragtes til København, efter at han i Decb.
1659 var bleven henrettet i Malmø af de svenske, fordi han
havde søgt at bringe deres Planer angaaende Angrebet paa
København til Frederik IITs Kundskab.
Mikkel Nansen
, der købte Gravsted og blevbegravet 1659,
den berøm te Borgm ester Hans N ansens æ ldste Søn, hvis Datter
blev gift med GrifFenfeld, og af hvis Broder Hans’ E fterkomm ere
nogle le v e r i Norge, blandt d isse den berøm te Fridtjof N an sen 8).
x) Se herom Hist. Meddelelser om København II, 6 f., 31 f. Kbhs.
Dipi. I, 683, 699.
2) I Resens
Inscriptiones hafnienses,
151 nævnes et Epitafium over
General-Bygmester Hans v. Steenwinkel, død 1619. Dette kan dog
næppe gælde Frederik II s og Christian IV’s bekendte Bygmester af
dette Navn, da denne døde 1601 og har Ligsten i Halmstad Kirke
{Friis, Bidrag til dansk Kunsthistorie 12). Aarstallet 1619 passer der
imod med Hans den yngres Broder Lorenz’ Dødsaar.
8) Personalhist. Tidsskr. 3, I, 9 ff. Brøgger og Nordahl Rolfsen:
Fridtjof Nansen, Kbh. 1896, 8.