429 / 646
420
Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
de Kanoner, h vo ra f nogle endnu ses paa Huitfelds Monument
paa Langelinie, og 1628 ogsaa om støbte en Klokke, der var
bleven ødelagt ved Faldet af N ikolaj Taarn. Endvidere Kon
gens Skibsbygger
Daniel Sinkler
(f 1636).
De store, til D els meget søgte H andlende i F rederik II’s
og Christian IV’s Tid
Baltzer Berendt
(f 1605); Urtekræmm eren
Jørgen Bnbbert
(f 1607), fra hvis V induer de kongelige tilsaa
R idderspillene paa Amagertorv;
Hans Piper
(f 1607);
Johan
Schgrmand
(f 1610); den sæ rdeles godgørende
Henrik Berner
(f 1612);
Johan Terborg
(f 1618), der m ed nogle andre sluttede
sig samm en med Mikkel Vibe i et stort H andelskompagni;
Herman v. Delden
(f 1619);
Johan de Willom
(f 1631), der fore
stod det Selskab, som ved Jens Munks Hjælp stiftedes 1616 for
at drive Hvalfangst ved Grønland, 1623 fik overdraget af Kon
gen Silkevæveriet i Silkegade og 1625 T illad else til at stifte et
Kompagni for 8 Aar til Handel paa Yestindien, B rasilien, Yir-
ginien og Guinea;
Hans Trægaard
(t 1641), der 1636 stod i
Spidsen for de Borgere, der oprettede et ø stersøisk Kompagni,
og 1637 fik P rivilegium paa at handle i 6—7 Aar paa Japan,
Kina og Siam ;
Henrik Drejer
den æ ldre (f 1647);
Jakob Træ
gaard,
der begravedes 1654; den foran nævnte
VernerK loumand
(f 1657), til hvis Slægt form entlig de to i K irkens Bøger nævnte
Borgere
Verner Kloumand
den æ ldre (f 1640) og
Matthias Klou
mand
(f 1644) henhører; derhos Guldsmeden
Niels Trudsen
(t 1613)*).
Apotekeren
Matthias Kalckowen
(f 1611), der 1592 fik P ri
vilegium paa et Apotek i Højbrostræde, hvilket P rivilegium
fornyedes 1609, og samm en med en anden Mand fik Ret til at
ho ld e en fri Y inkæ lder, og Hofapotekeren
Samuel Meyer
(f 1658),
der ejede Svaneapoteket i Højbrostræde, vel det samm e, som
K alckowen havde haft, og paa hvilk et han fik Skøde 1602, og
1650 afkøbte Kongen Tugt- og Børnehu set ved H elliggejstes
Kirke.
Af større Handlende fra Frederik III’s T id og senere:
Henrik Ratke
(f 1664), der nævnes som Apoteker og samm en
næppe ganske rigtigt. Der er snarest kun foretaget en Omlægning
i det gamle Støberi (jvf. Blom, Kristian den fjerdes Artilleri, 145,
Anm. 4).
x) Om ham og nogle af de foran nævnte se nærmere Fra Arkiv
og Museum III, 503 ff., Emil Madsen, Studier til Danmarks Hær
væsen etc., Otto Blom, Kristian den fjerdes Artilleri, 38, 175.