Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
425
hende iæ ldede Dom i Skilsm isseprocessen mellem hende og
Christian VII.
Agent
Hans Holck
(f 1783), der udmærkede sig ved sin
utræ ttelige V irksomhed for Københavns Fattige og var Stifter
af Byens æ ldste Vejviser (1770)x).
Generalavditør
Mauritz Mandix
(f 1787), Fader til den for
sin literæ re V irksomhed bekendte N ationaløkonom Etatsraad
Jakob Mandix.
Konferensraad
Christian Fædder
(f 1793), der som Borg
m ester og P olitim ester og som Censor vel vakte Anstød hos
de københavnske Borgere, men stadig paaskønnedes af de
højeste M jmdigheder2).
Gravstederne i Kirken betaltes i den ældre Tid i
Almindelighed med 100 til 130 Rdlr. For særlig store
0 Se nærmere om ham Bering Liisberg, Agent Holck, de fattiges
Tolk, Kbh. 1907, og Krak, Vejviserens Vej, Kbh. 1904.
2) Om der end først ved Forordning 13. April 1851 for Køben
havns og 1. Aug. 1853 for Christianshavns Vedkommende nedlagdes
Forbud mod at benytte de indenbys Kirkegaarde, var det dog alt
for Nikolaj Kirkegaard blevet fastsat 4. Juli 1800, at Kirken skulde
nedlægges, og at der ikke mere maatte ske Begravelser i Kirken eller
paa dens Kirkegaard, og allerede fra 1796 synes der ikke at være
begravet nogen dér. Begravelserne foregik fra den Tid paa den nye
Kirkegaard udenfor Nørreport, og af de til Nikolaj Sogn henhørende
Personer skal vi nævne følgende, som har faaet Hvilested dér, og hvis
Monumenter endnu findes:
Baadmand
Christen Waage
(f 1791), hvis Monument er afbildet
i Lahde: Vi sees igien, Monumenter paa Assistens Kirkegaard.
Agent
Andreas Bodenhoff
(f 1794), der var en usædvanlig virk
som, klog og goddædig Skibsreder og Handelsmand, og om hvem et
yderligere Minde haves i den af ham anlagte Bodenhoffs Plads paa
Christianshavn (senere Hambroes, nu A. N. Hansens, 0 . for Wilders-
plads). Han havde oprindelig købt et Gravsted i Kirken, og hans
Hustru var bleven begravet paa Kirkegaarden.
Digteren og Skolemanden
Edvard Storm
(f 1794), hvem Selskabet
for Efterslægtens Skole 1800 i Taknemlighed for den Virksomhed,
Storm havde udøvet ved Skolen, satte et Mindesmærke.
Etatsraad
Niels Lunde Reiersen
(f 1795), der udfoldede en stor
Virksomhed som Fabrikant og Købmand, og hvis Minde er bevaret
ved den af ham stiftede Reiersenske Fond, som ved hans Død kom
i Besiddelse af 500,000 Rdlr.
28