436 / 646
Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
427
2
.
Med Begravelsesskikkene foregik der Forandringer
i Tidens Løb. I den ældre Tid, omtrent indtil Midten
af det 18. Aarhundrede, blev de afdøde baarne til Graven
paa en Ligbaare, der for Betaling stilledes til Baadighed
af vedkommende Kirke. Som oftest bares mere ansete
Personer, naar de ikke var militære, af de paa Regensen
boende Studenter, der herfor aarlig fik 300 Rdlr. af
Laugene, Fattige deririiod af Vægtere. 1757 befaledes
det, at der skulde anskaffes Ligvogne til hver Kirke,
og bestemtes, at Præsten skulde forrette Jordpaakastel-
sen i Hjemmet, Studenterne derpaa bære Liget ud af
Sørgehuset til Vognen og Vægtere eller andre tage det
af Vognen og nedsætte det i Graven. Brugen af Lig-
baarer synes dog derefter endnu længe at have vedlige
holdt sig, thi først 1792 gjordes det til Pligt at bruge
Ligvogn, med mindre Sørgehuset laa meget nær ved en
Kirke. Det bestemtes da ogsaa, at det teologiske Fa
kultet foreløbig for 3 Aar maatte antage Ligbærere, der
erstattede Studenterne. Der kunde ogsaa benyttes Bly
kister; til saadanne fordredes 12 Ligbærere.
De Bekostninger, en Begravelse medførte foruden
Betalingen for Jorden, var ikke meget store. Ret dyr
var dog Ringningen med Klokkerne, der, naar alle Klok
ker brugtes, betaltes af adelige med 24 Rdlr., af borger
lige med 181).
Alle disse Indtægter fordeltes, ligesom hvad der be
taltes for forskellige andre kirkelige Handlinger, dels
mellem Kirken, Klokkeren og Graveren, dels mellem de
sidste alene. Ved en Anordning af 12. Okt. 1692 i For
bindelse med Forordningen af 7. Novb. 1682 fastsattes
l)
Der brugtes den Gang ogsaa Ringning ved Bryllupper, baade
paa selve Bryllupsdagen og Dagen derefter; for denne Ringning var
Betalingen temmelig ringe.
28*