432
Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
Den havde da atter i nogen Tid været mindre fredet
og blev ved at være det. Det tillodes saaledes 1806 en
Mand at henlægge Bygningsmaterialier paa Kirkegaarden.
Denne Tilladelse toges dog snart tilbage, da han endog
havde begyndt at anlægge Kalkkuler. Derimod tillodes
det 1813 en Overskærer at opstille Rammer til Tøjtørring
paa Kirkegaarden.
Foruden Udvidelsen af Kirkegaarden ved Kirken
medførte Pesten 1711, skønt der alt 1662 var udvist
Plads til nye Kirkegaarde udenfor Nørre- og Østerport,
at Nikolaj Kirke maatte anskaffe sig en As si s te ns
K ir k e g a a r d . Der købtes til Benyttelse som saadan af
en Mand ved Navn Niels Stolpe en Grund paa Sydsiden
af Borgergade omtrent ligefor Helsingørsgade (daværende
Matrikel-Nr. 68) for 2600 Rdlr. Den havde kun en
Bredde af 14Vs Alen ud mod denne Gade, men bagved
var der større Plads, saa at den i alt havde et Areal af
1349 Kv. Alen. Senere købtes der et Stykke til, saa at
hele Arealet blev 4900. Den kaldtes Landgrevens Kirke
gaard, fordi en Landgreve af Hessen i ældre Tid havde
haft en Have dér, ogsaa de fattiges Kirkegaard. Senere
formindskedes den atter, idet nogle Stykker af den bort
solgtes 1743 og 1745.
Den benyttedes indtil 1759, da det ved Magistratens
Brev af 20. Aug. bestemtes, at alle Assistenskirkegaardene
i København skulde afskaffes1), og den behandledes vist
nok i al den Tid, den var til, med temmelig ringe Omhu.
Der var Udgange til den fra flere af de tilstødende Ejen
domme, og derved opstod forskellig Uorden, Laasen paa
Udgangsporten blev f. Eks. jævnlig brækket itu. En Tid
J) Af saadanne fandtes foruden Landgrevens Vor Frues i Fiol
stræde, Helliggejstes, ogsaa kaldt Wismar, paa Gammelmønt, Trinitatis
i Gothersgade, Set. Petri i Larslej stræde, Vaj senhusets og Vartovs ved
Vestervold, hvilken sidste blev omdannet til Halmtorvet.