446 / 646
Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
437
Forhold, der indtraadte med Reformationen, da Kirken
mistede baade Jordegods, Sølv og andre Prydelser, med
førte ugunstige Tider for Kirken, og det siges 1540, at
Kirken da havde mistet alle de Sten, over 200000, som
var købte til Taarnet, derhos 200 Læster Kalk og alle
de Penge, der var samlede til Bygning af det.
I Oktober 1560 ramtes Kirken af Lynet, som søn-
derslog Hvælvingen og ødelagde Højalteret samt en af
Povl Fechtel skænket Altertavle. Omtrent paa den Tid
forefaldt ogsaa den af Wolff i hans Encomion berettede
Tildragelse, at en gammel Kvinde, der blev viet til sin
syvende Mand, ved Trolddomskunster Søndagen efter
Vielsen fremkaldte en Panik i Kirken, for hvilken hun
blev dømt til at brændes.
Man havde imidlertid ikke opgivet at faa et stort
Taarn bygget. 1582 befalede Kristoffer Valkendorf Kirke
værgerne at begynde paa Bygningen af Taarnet, og 1586
opfordredes Adelen i Nikolaj Sogn til at yde Bidrag til
Opførelsen. Taarnet blev da færdigt, omtrent i den Skik
kelse, det endnu har, 1591, som Aarstallet, der er an
bragt paa det, angiver. Det manglede endnu Spir; et
saadan t fik det dog snart derefter, skønt Bygningen af
Taarnet havde bragt Kirken i en Gæld, der ikke kunde
betales af dens Indtægter. Der udstedtes da en Fo r
ordning om Betaling for Stolestader, der skildres som
brøstfældige. 1630 bestemtes, at der skulde betales for
Stolestaderne, og Breide Rantzau til Rantzausholm gav
1000 Rdlr. til Bygning af Spiret. Det rejstes i den Skik
kelse, hvori det ses i Wicks Prospekt af København
1611J), og stod saaledes indtil Janu a r 1627 (28?), da det
blæste ned og slog Kirkens Hvælvinger itu. Først længe
efter blev det atter opsat, og Taarnet synes indtil videre
at have henstaaet med en Art spids Hat.
*) Gengivet i Bruun 1. c. I, 454.