454 / 646
Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
445
Derefter maa der dog atter være fulgt noget daar-
ligere Tider: 1719 berettedes, at Kirken var i Gæld,
hvorfor der til Bedste for den maatte ombæres en Tavle
baade til Aftensang og om Fredagen, foruden som tid
ligere til Højmesse om Søndagen.
Beretningen om, at Kirken var i Gæld, fremkommer
derpaa atter flere Gange i den følgende Tid, saaledes
1777 og 1791, og der nævnes flere Gange i Aarhundredet
Laan, som den maatte optage.
Med Kirkens Formue skete der ellers ikke store
Forandringer. Nogle enkelte indtraf ved de Steder, der
svarede Jordskyld, idet bl. a. Jordskylden stundom op
hævedes paa Grund af Gaders Udvidelse1). Kirken købte
1747, uvist hvorfor, Huset Nr. 90 i Lille Kongensgade.
Det havde tilhørt en Bager Lentz, men var afbrændt.
1756 var mange Ligstene hjemfaldne til Kirken. Først
var det Meningen at bortsælge dem ved Auktion; men
da en saadan betragtedes som en Skam for Kirken,
skete det ikke. 1747 bestemte Magistraten, at der aarlig
forud skulde betales Leje af Stolestaderne, og samtidig
fastsloges det, at Kirkeværgerne skulde have Ordre fra
Magistraten angaaende enhver Udgifts- og Indtægtspost.
I øvrigt tilflød der Kirken endnu i det 18. Aarhun-
drede ikke faa Gaver, om end færre end tidligere. Saa
ledes forærede Blikkenslageren
Emanuel Limborger
1719
en Lysekrone til Kirken foruden 100 Rdlr. til Vedlige
holdelse af den og til Lys. En Sølvkande, der vejede
124 Lod, skænkedes 1707 af Klokker
Anders Hansen
og
Hustru.
Etatsraad
Hans Rosencreutz
gav 1706, foruden 500
Rdlr. Kroner eller 750 Sletdaler for sit Begravelsessted,
*) Matrikelnumrene paa de Steder, der svarede Jordskyld 1774
findes i Jordskylds Bøger 1637—1776 m. m. (Pk. Nr. 14 i Nikolaj
Kirkes Arkiv).