448
Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
til Faren ved en Ildebrand i de snævre Gader i Nabo
laget. Ved dette Trykværk fandtes de foran nævnte store
Brønde eller Vandbeholdere paa Kirkegaarden.
I Aarene 1738 til 1742 foretoges derpaa en Hoved
istandsættelse, der ogsaa til Dels udstraktes til de Kir
ken tilhørende Bygninger udenfor selve Kirken. Den
kostede ca. 16500 Rdlr. Taarnet med Vægtergangen
istandsattes, Spiret blev udbedret, ligeledes Murene i Kir
ken, hvorved der forsvandt en Række adelige Vaaben,
som var malede under Vinduerne til Minde om adelige
Brudevielser. Alteret, der havde et Maleri af Karl v.
Mandern, Prædikestolen, Orgelet og Korets Messingtral-
værk blev malede og opforgyldte, men ved Opbyggelsen
af nogle lukkede Stole under Orgelet forsvandt flere fra
gammel Tid hidrørende Leveregler, der var anbragte
paa Murene. Tillige foretoges en stor Istandsættelse af
Sakristiet, der opførtes paany af tynd Grundmur, og det
gamle Orgel fik en Istandsættelse, der udførtes af Or
ganisten.
1747 nedbrødes det gamle Sprøjte- og Materiallius
og et nyt opførtes, 1748 nævnes en Stald paa Kirke-
gaarden.
Efter fuldendt Istandsættelse stod Kirken som et
herligt Mindesmærke fra Fortiden, »med Billighed den
første og fornemste«, siger Thura, om den end indven
dig med sine i 2 Etager anbragte Pulpiturer tog sig
noget skummel ud. Ved sin Rigdom paa kostbare Grav
mæler, Epitafier, Ligstene og Billeder og ved de i Koret
ophængte gamle, i Krigene erobrede Faner og Standarter
siges den at have taget sig ud som et helt Museum.
Der fandtes bl. a. ogsaa et af Katoliker meget besøgt
stort Trækrucifiks, som var en Levning fra de katolske
Tider. Set udvendig fra fremtraadte den i den pragt
fulde og skønne Skikkelse, hvori den ofte findes afbildet,
f. Eks. i Den danske Vitruvius.